Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selfie. Hullet i den radikale valgplakat er ikke hærværk, men en invitation til at tage et billede af dig selv.
Foto: Jens Dresling

Selfie. Hullet i den radikale valgplakat er ikke hærværk, men en invitation til at tage et billede af dig selv.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De Radikales valgplakater er mere kedelige end radicool

De radikale er rykket ud til venstre på deres plakater, men ellers er der meget lidt nyt at glæde sig over

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det begyndte ellers meget sjovt om end ikke helt efter hensigten for Radikale i år med en opsigtsvækkende før valget-kampagne. Det var med et billede, hvor Morten Østergaard sidder i fuld figur på en skammel og smøger ærmet op på sin hvide skjorte.

Det skulle nok tolkes som en politiker, der gør sig klar til at give den en skalle, men det sort-hvide billede lignede nu også betænkelig meget en narkoman, der gjorde sig klar til et skud i armen.

LÆS OGSÅ

Siden er det blevet til flere sort-hvide billeder, hvor kun logoet – den magentarøde firkant med de skarpe hjørner og et hvidt B – lyser op. Det er cool afdæmpet og tjekket, som var det en lidt rød bank, man kunne sætte sine penge i.

Der var engang, hvor også de radikales valgplakater var radicool, men i år er de bare ret kedelige. Med portrætbilleder af deres kandidater i farve på en lys baggrund står de solidt på den brede midterstribe af folketingsvalgets plakateri.

Ikke meget spræl

Den lille afvigelse, de benytter sig af, er, at de i år har rykket kandidaten ud i venstre side af billedet. Der er ingen bjælke eller bånd i til at sikre grafisk stabilitet i bunden af plakaten.

Radikale står i stedet frem som frie mennesker uden grafisk svømmebælte – men iøjnefaldende er det nu ikke, og den megen luft i højre side kunne passende have været anvendt til et politisk udsagn.

LÆS OGSÅ

I stedet må vi nøjes med at stirre på det magentarøde B og måske finde det lille lavmælte motto nederst: ’Tag ansvar’. Hvilket nok betyder, at de mener, alle andre partier er uansvarlige.

En enkelt radikal kandidat, Samira Nawa Amini, har indset, at der ikke var meget spræl over den model, og har i stedet ladet sit ansigt klippe ud af sin plakat. Her kan man stikke sit eget hoved ind og få taget et billede som radikal kandidat på en valgplakat.

Det er en sjov leg med mediet, men for ideen om det repræsentative demokrati er det hul i hovedet som de konservatives tomme valgplakatgenerator.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden