Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Censur. Apples iBookstore nægtede at forhandle Peter Øvig Knudsens to bøger om dansk hippiekultur, hvorefter udgiverne i protest lavede en censureret udgave af bindene, hvor alle ikketilladte kropsdele blev dækket af æbler. I dag er kun første bind til salg hos iBooks og kun i lydbogsudgaven!
Foto: Hippie Selskabet/Gyldendal

Censur. Apples iBookstore nægtede at forhandle Peter Øvig Knudsens to bøger om dansk hippiekultur, hvorefter udgiverne i protest lavede en censureret udgave af bindene, hvor alle ikketilladte kropsdele blev dækket af æbler. I dag er kun første bind til salg hos iBooks og kun i lydbogsudgaven!

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne synes ikke om Facebooks og Apples forbud mod bare bryster

En Megafon-undersøgelse viser, at danskerne synes det er uproblematisk med topløshed på nettet.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Facebooks ordensreglement i marts blev relanceret, var det blevet tre gange så langt som tidligere. Forklaringen var, at der ikke skulle herske tvivl om, hvad der var god opførsel, og hvad der udløste censur, lukning af konti og i værste fald politianmeldelse på det sociale netværk.

Nu stod det helt klart, at Facebook ikke tillod støtte til terrorgrupper. Man tillod heller ikke fotos af nøgne bagdele.

Og så var der det med kvinders nøgne bryster. Der var to typer af brystfotos, der kunne tolereres: Hvis der var tale om en ammesituation. Eller hvis fotoet viste resultatet af en brystoperation efter eksempelvis kræft. Billeder af andre kvindebryster, hvor brystvorten var synlig, var derimod totalt no go.

Naturlig konsekvens af global platform

Forklaringen var, at brugere af det globale fællesskab kunne være »følsomme« over for brystbillederne. De kunne vække anstød.

»Målet med Facebooks fællesskabsregler er at sikre, at alle kan føle sig trygge ved at være på Facebook, uanset kulturel baggrund. I vores meget frisindede hjørne af verden kan de måske godt virke lidt stramme, men det er en uundgåelig konsekvens af at have skabt en global platform, der binder så mange mennesker sammen på tværs af vidt forskellige kulturer«, forklarer Thomas Myrup Kristensen, Facebooks direktør for public policy i Nord- og Østeuropa samt Rusland, i en mail til Politiken.

Spørger man danskerne, hvoraf 3,5 millioner er på Facebook, anses blottede bryster ikke for at være blufærdighedskrænkende.

Ifølge en Megafon-måling, som Politiken har fået foretaget, synes kun knap en tredjedel af danskerne, at Facebooks forbudspolitik er i orden, når det gælder billeder af bryster. Og kun godt hver tiende dansker synes godt om Apples og andre e-bogs-butikkers regler, der kræver, at bare bryster bliver dækket til.

Ifølge samme måling synes 66 procent af danskerne, at det er helt uproblematisk, at kvinder viser sig topløse på stranden ude i den virkelige verden.

»Det, man kan sige, er, at selv om de fleste danskere synes, at topløshed både i virkeligheden, på sociale medier og i e-bøger er i orden, følger man de kropsnormer og de retningslinjer, der dominerer hos de amerikanske firmaer. Man retter ind«, siger lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet Niels Ulrik Sørensen.

Anderledes end ammedebatten

I 2013 rasede ammedebatten herhjemme, efter at enkelte cafeer havde forbudt amning. Fordi cafeerne var private virksomheder, var caféejerne i deres gode ret til at udstede deres forbud, hvis de henviste til, at andre af deres kunder blev generet af de blottede bryster.

Samme argument om, at andre brugere risikerer at blive krænket, benytter man netop på de sociale netværk som Facebook, Twitter og Instagram. Det er børsnoterede virksomheder med aktionærer, der skal tages hensyn til, og derfor sættes forsigtighedsprincipperne højt.

Men der er også en afgørende forskel på danske cafeer og globale sociale netværk, påpeger Niels Ulrik Sørensen.

Det er en uundgåelig konsekvens af at have skabt en global platform, der binder så mange mennesker sammen på tværs af vidt forskellige kulturer

»Bliver du smidt ud af en café i Odense, har et udbredt argument været, at du jo så bare kan gå 100 meter i en anden retning og ind på en ny café, fordi de fleste tillader amning. Dermed har ammerestriktioner ikke de store konsekvenser. Men i tilfældet med de sociale netværk er det noget andet: Facebook har nærmest opnået monopol og er blevet en offentlighed, som alle deltager i, og hvis du vælger det fra, kan prisen være, at du bliver socialt ekskluderet«.

De sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram er dermed med til at etablere nogle rammer for vores sociale adfærd, også i en dansk og en nordisk sammenhæng, mener forskeren.

»Selv om de ikke afspejler vores konventioner og normer her i Skandinavien, vil nogle af idealer fra det amerikanske værdigrundlag glide ud i forhold til en fysisk hverdagslivskontekst. Det sætter ikke hele standarten, men det påvirker, hvilke signaler om os selv vi ønsker at projicere ud i forskellige virkeligheder«.

Det nordiske oprør

Indimellem forsøger enkelte sig med en revolte mod de sociale mediers kropspolitik. Sidste måned fik Eriksminde Efterskole ved Odder i Jylland fjernet et elevprojekt fra Facebook, som var en kommentar til fotoforbuddet for kvindebryster. En række fuldfigurportrætter af eleverne iført underbukser var blevet manipuleret, således at pigerne havde fået drengebryst, og drengene havde fået pigebryster. De blev fjernet af Facebook.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I USA postede kunstkritiker ved New York Magazine Jerry Saltz i en længere periode erotiske billeder fra kunsthistorien, fordi han var kritisk over for det, han kalder »kystkhedspolitiet«. I marts blev hans profil lukket ned i en periode.

Og på Island lykkedes det samme måned 17-årige Adda Þóreyjardóttir Smáradóttir at revitalisere en mangeårig kampagne blandt twitterbrugere, hvor de i trods har fotograferet deres brystvorter under hashtagget #FreeTheNipple.

Kampagnen, der havde sit udspring i USA i 2013, var ikke på sit højeste længere, men efter at Adda Þóreyjardóttir Smáradóttir delte fotoet af sit bryst i marts, fulgte et stort antal islandske piger og kvinder trop, og hashtagget #FreeTheNipple trendede voldsomt på Twitter.

Det, vi kan se, er, at mange unge ikke kobler den nøgne krop med frihed og naturlighed

Ligesom ungdomsforskeren vurderer islændingen, at den amerikanske kropskultur smitter af på den nordiske, og at mange unge i dag »ikke kender til andet«. Og hun mener, at Norden har et særligt ansvar for at videreføre vores mindre bornerte kropskultur i stedet for at overtage den amerikanske tradition for forbud.

»Vi er foregangslande, når det handler om ligestilling. Men ligestilling handler ikke bare om retten til at stemme, men også om at have mulighed for at gøre det samme, og at der er ens standarter og forventninger til kønnene«, siger den unge islænding.

Kan kroppen sættes fri?

I USA har brystvorten været tabu på både kvinder og mænd langt op i det 20. århundrede.

Først i 1936 betød en lovændring i delstaten New York, at mænd kunne blotte deres overkrop, og først i 1992 afgjorde højesteret i New York, at kvinder havde samme rettigheder. I 2005 blev en 33-årig amerikansk kvinde, Phoenix Feeley, alligevel anholdt og fængslet for at blotte brystet på stranden i samme delstat, og først i 2013 fik hun medhold i, at hun havde loven på sin side, og siden erstatning.

Kan indbyggere i små lande simpelthen påvirke værdigrundlaget på de amerikansk ejede sociale netværk? Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning tvivler.

Hvorfor er en halvnøgen kvindekrop på en busreklame så sexistisk, at vi mennesker ikke kan håndtere at se på det? Det undrer gymnasieelev Mette Oxholm, der mener at feminisme ofte er lig sexisme Kilde: Politiken.tv / Johannes Skov Andersen. Producer: Henrik Haupt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det, vi kan se, er, at mange unge ikke kobler den nøgne krop med frihed og naturlighed. Og konnoterer den nøgne krop ikke længere frihed eller naturlighed, er der ikke længere grobund for et politisk projekt, hvor det handler om at slippe kroppen fri, som 68’erne gjorde. For man må spørge: Hvad slipper man brystvorten løs til på Twitter? Bliver den fri? Hvis man overhovedet kan tale om et frigørelsesprojekt i dag, skulle det nok se helt anderledes ud. Det skulle slippe kroppen fri at sin konstruerethed – og det tror jeg måske er et utopisk projekt«.

Men drømmen lever fortsat andre steder. For eksempel i Island, hvor Adda Þóreyjardóttir Smáradóttir beskriver kampagnen #FreeTheNipple, som noget af det bedste, der er sket for hende. Hun siger:

»Jeg tror på, at vi vil kunne ændre det dominerende blik på den kvindelig krop, men jeg ved godt, at det vil tage noget tid. Kropskulturen (den amerikanske, red.) har udviklet sig over lang tid, og den kan du ikke pludselig ændre«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden