Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

Dækning. Den konflikt, syrerne flygter fra, er i sammenligning med tidligere konflikter særdeles vanskelig at dække journalistisk.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vestlige medier kan ikke fortælle historien om Syrien

Til gengæld er det syriske medie Rozana Radio ved at udvide sit territorium.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da vi i sidste uge fik sat ansigt på faderen til den druknede syrisk-kurdiske dreng Aylan Kurdi, skyldtes det Rozana Radio. Det lille syriske medie blev oprettet i 2013. Målet var at være uafhængig af politiske og religiøse forhold.

»Samme dag som den 3-årige dreng var fundet, fandt vi hans far og talte med ham. Næste morgen publicerede vi interviewet«, fortæller Loujein, der er syrisk nyhedsredaktør for radiostationen, over telefonen fra Paris.

Af hensyn til sin sikkerhed ønsker hun ikke sit efternavn i avisen.

Siden fik også andre medier fat i faderen, Abdullah Kurdi, og hans sorg blev en global historie.

Men den internationale syriske radiostation er en af undtagelserne i mediebilledet. Andre undtagelser er de fem syriske ugeaviser, hvis artikler blev trykt i Politiken for nylig.

Opgivet at rapportere

Mange udenlandske medier har helt opgivet at rapportere fra Syrien, og andre kan kun rapportere fra regimets side.

Rozana Radio har derimod et erklæret mål om at give stemme til alle parter af den igangværende krig i Syrien og dermed skabe et ucensureret billede af situationen i landet. Men omkostningerne er store.

To korrespondenter fra Rozana Radio er blevet slået ihjel i forbindelse med arbejdet, og én er fortsat fængslet.

LÆS HENRIK NORDBRANDTS DIGT

»Vi har valgt at have korrespondenter i Syrien, som sørger for nyheder og fotos indefra«, fortæller nyhedsredaktøren fra det parisiske hovedkontor.

I alt har Rozana Radio nu 120 tilknyttede journalister og fotografer. I sommer oprettede stationen også et kontor i Tyrkiet, som korrespondenterne, der arbejder undercover i Syrien, afleverer materiale til.

»Vi har et sikkerhedssystem, som beskytter vores korrespondenter, der arbejder i områder styret af enten islamiske rebeller eller regimet. Men det er et meget hårdt og meget svært arbejde«, siger hun.

Ensidig dækning

Den konflikt, syrerne flygter fra, er i sammenligning med tidligere konflikter særdeles vanskelig at dække journalistisk.

Det siger britiske The Independents mellemøstkorrespondent, Robert Fisk, der har arbejdet i regionen i næsten 40 år.

Jeg rapporterer fra den syriske hærs front, men jeg kan ikke tage ind på den anden side af konflikten

»I de fleste krige har journalister været i stand til at fortælle fra begge sider. Det kan vi ikke her«, fortæller han fra sin hjemby Beirut i Libanon.

»Jeg rapporterer fra den syriske hærs front, men kan ikke tage ind på den anden side af konflikten på grund af mordrisikoen«.

Det er første gang for den erfarne korrespondent, og »det er noget, journalister bør debattere, men det gør vi ikke«:

Hvad betyder det for almindelige mennesker, som vil vide noget om, hvad der sker?

»IS udgiver jo deres eget blad, Dabiq, men om det repræsenterer IS, ved jeg ikke. Og mere væsentligt er det, at vi ikke aner, hvad de tænker, medmindre vi taler med dem«, siger han.

På spørgsmålet om, hvordan han vil dække konflikten fremover, svarer han:

»Jeg dækker konflikten fra regeringens side og gør det klart, at nogle af de soldater, jeg taler med, formentlig er krigsforbrydere. Hvis den anden side var parat til at lade journalister bevæge sig frit, ville jeg være der, men de truer med at slå os ihjel, så jeg tager ikke dertil«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regimets kontrol med journalister

Lukketheden i Syrien går meget langt tilbage, siger professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet, der har skrevet om syrisk mediehistorie.

»I Det Osmanniske Rige indførte man stærk censur i 1878, og det var syrere, der grundlagde den arabiske presse i Kairo«, siger han og pointerer, at regimets kontrol med udenlandske korrespondenter blevet fastholdt under Assad.

»I mange år har der været tradition for, at internationale korrespondenter skulle være syrere. Dermed havde regimet jo altid en familie at true«, siger han.

Men den citizen journalism, som de nye satellitforhold og sociale medier har givet mulighed for, er kommet til udfoldelse i Syrien i en grad som intet andet sted, siger professoren.

»Især YouTube har fået stor betydning«.

Og på den syriske radiostation Rozanne Radio giver man ikke op. Her har man planer om at udvide, så mediet også rapporterer fra de steder, hvor de syriske flygtninge nu befinder sig rundt omkring i Europa.

»Vi er optagede af at fortælle om, hvad der sker for syrere, og lige nu er der mange syriske flygtninge i Europa. Derfor vil vi udvide vores netværk af korrespondenter«, siger nyhedsredaktør Loujein.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden