Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Reklamer. Hvis man kunne hænge skiltet her op foran hverdagen, ville mange danskere gøre det. Fotoet er  fra en aktion sidste år, hvor aktivister satte ingen reklamer tak-plakater op i byen.
Foto: Jonas Pryner Andersen (arkiv)

Reklamer. Hvis man kunne hænge skiltet her op foran hverdagen, ville mange danskere gøre det. Fotoet er fra en aktion sidste år, hvor aktivister satte ingen reklamer tak-plakater op i byen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne har fået nok af reklamer

Tre ud af fire danskere synes, at reklamer fylder for meget i deres hverdag.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det o.k., når aftenens film på tv bliver afbrudt af reklamer med inspiration til nyt forbrug?

Eller når reklamesøjler i bybilledet forsøger at lokke os ud at rejse, til at købe en ny parfume eller en juleøl?

Nej. Danskerne har fået nok.

Tre ud af fire mener, at reklamer fylder for meget i deres hverdag, viser en ny undersøgelse som Interresearch har lavet for centrum-venstre-tænketanken Cevea.

Product placement
Måske fordi reklamebombardementet er vokset ret voldsomt det seneste årti. Alene antallet af reklamefilm på danskernes 15 foretrukne tv-kanaler er næsten firedoblet, viser en optælling fra Cevea. Fra 1.315 reklamespots i 1999 til 5.114 daglige reklamespots i 2009. Samlet viser de 15 foretrukne tv-kanaler 34,2 timers reklamer dagligt mod kun 9,6 timer i 1999.

LÆS OGSÅ

Dertil kommer reklamer på internettet, i aviser, magasiner, via radioen, på gader og stræder, i busser og S-tog.

Regeringens beslutning om at tillade skjulte reklamer i danske tv-serier og tv-programmer, såkaldt product placement, hvor annoncørerne betaler for at få deres produkt med i programmet, vækker heller ikke stor begejstring. 65 procent er imod den slags, viser Cevea’s undersøgelse.

Egoister
»Danskerne har en grænse for, hvor meget og hvor mange steder i hverdagen de vil møde reklamer. De gider ikke sådan noget som product placement eller tv-skærme med reklamer i S-togene, hvor de ikke selv kan bestemme, om de skal udsættes for reklamen. Derfor burde politikerne kigge på det her. Man beskytter ikke den enkelte borger godt nok«, siger direktør Jens Jonatan Steen fra Cevea.

Og diskussionen om reklamer handler ifølge Cevea-direktøren ikke bare om, hvorvidt man kan lide reklamer eller ej, men også om, hvad de gør ved samfundet.

LÆS OGSÅ

»Reklamer skaber en forbrugerkultur, der får langsigtede konsekvenser. Borgerne fokuserer mere på krav og rettigheder end på, hvad de kan gøre som medborgere. Vi får en markedsorienteret rettigheds-egoisme, og det er farligt«, siger Jens Jonatan Steen.

Det betaler sig
Men der ikke meget håb at hente hos dem, der arbejder professionelt med reklamer.

Tværtimod må danskerne indstille sig på at møde endnu flere reklamer i deres hverdag de kommende år, forudser administrerende direktør Mads Bredal fra mediebureauet Carat.

Danskerne har en grænse for, hvor meget og hvor mange steder i hverdagen de vil møde reklamer



»Når de bliver spurgt, siger de fleste, at de ikke kan lide reklamer. Men det påvirker ikke effekten af reklamerne. Virksomhederne bruger penge på at reklamere, fordi det kan betale sig. Effekten bliver målt hele tiden, og jeg er overbevist om, at vi vil se samme stigningstakt fremover, som vi har set de seneste tre til fem år«, siger han.

Biler og øl til mænd
Til gengæld er mediebureauerne enige om, at annoncørerne fremover kommer til at målrette reklamerne mere og mere.

»Derfor er reklamer for biler og øl gode i forbindelse med fodboldkampe, hvor der er mange mandlige seere. Mens det er noget andet, man skal reklamere for på Kanal 4 med et stort kvindeligt publikum«, siger kontaktdirektør i OMD Michael Stein.

LÆS OGSÅ

Han tvivler på, at modviljen mod reklamer rent faktisk er så udtalt, som Cevea-undersøgelsen viser.

»Folk zapper ikke oftere væk fra reklamer på tv end tidligere. Jeg tror også, at magasiner som Alt for damerne og Euroman ville miste noget af deres appel, hvis man pludselig fjernede alle reklamerne«, siger han.

Uæstetisk
Ekspert i markedsføring og forbrugeradfærd professor Suzanne Beckmann fra CBS kan godt forstå, at folk synes, reklamer fylder for meget.

»Min personlige holdning er også, at man bør begrænse reklamer i det offentlige rum, fordi det er meget uæstetisk. Og man ville godt kunne lave regler for byer og offentlig transport. Men generelt har reklamer en tendens til hele tiden at finde nye kanaler, de kan trænge igennem til forbrugerne på«, siger hun.

LÆS OGSÅ

Og modviljen mod product placement på tv er overdrevet, mener Suzanne Beckmann.

»Forskningen viser, at vi kun lægger mærke til det, vi er interesserede i. Og vi er ligeglade med, hvilke biler de bruger i en tv-serie, hvis vi ikke interesserer os for biler. Folk er faktisk overraskende gode til at lukke af for reklamer«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden