Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEr det o.k., når aftenens film på tv bliver afbrudt af reklamer med inspiration til nyt forbrug?
Eller når reklamesøjler i bybilledet forsøger at lokke os ud at rejse, til at købe en ny parfume eller en juleøl?
Nej. Danskerne har fået nok.
Tre ud af fire mener, at reklamer fylder for meget i deres hverdag, viser en ny undersøgelse som Interresearch har lavet for centrum-venstre-tænketanken Cevea.
Product placement
Måske fordi reklamebombardementet er vokset ret voldsomt det seneste årti. Alene antallet af reklamefilm på danskernes 15 foretrukne tv-kanaler er næsten firedoblet, viser en optælling fra Cevea. Fra 1.315 reklamespots i 1999 til 5.114 daglige reklamespots i 2009. Samlet viser de 15 foretrukne tv-kanaler 34,2 timers reklamer dagligt mod kun 9,6 timer i 1999.
LÆS OGSÅ
Dertil kommer reklamer på internettet, i aviser, magasiner, via radioen, på gader og stræder, i busser og S-tog.
Regeringens beslutning om at tillade skjulte reklamer i danske tv-serier og tv-programmer, såkaldt product placement, hvor annoncørerne betaler for at få deres produkt med i programmet, vækker heller ikke stor begejstring. 65 procent er imod den slags, viser Cevea’s undersøgelse.
Egoister
»Danskerne har en grænse for, hvor meget og hvor mange steder i hverdagen de vil møde reklamer. De gider ikke sådan noget som product placement eller tv-skærme med reklamer i S-togene, hvor de ikke selv kan bestemme, om de skal udsættes for reklamen. Derfor burde politikerne kigge på det her. Man beskytter ikke den enkelte borger godt nok«, siger direktør Jens Jonatan Steen fra Cevea.
Og diskussionen om reklamer handler ifølge Cevea-direktøren ikke bare om, hvorvidt man kan lide reklamer eller ej, men også om, hvad de gør ved samfundet.
LÆS OGSÅ
»Reklamer skaber en forbrugerkultur, der får langsigtede konsekvenser. Borgerne fokuserer mere på krav og rettigheder end på, hvad de kan gøre som medborgere. Vi får en markedsorienteret rettigheds-egoisme, og det er farligt«, siger Jens Jonatan Steen.
Det betaler sig
Men der ikke meget håb at hente hos dem, der arbejder professionelt med reklamer.
Få fuld adgang om mindre end 2 minutter
De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent
Bliv abonnent for 1 krEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
