0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonas Pryner Andersen (arkiv)
Foto: Jonas Pryner Andersen (arkiv)

Reklamer. Hvis man kunne hænge skiltet her op foran hverdagen, ville mange danskere gøre det. Fotoet er fra en aktion sidste år, hvor aktivister satte ingen reklamer tak-plakater op i byen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne har fået nok af reklamer

Tre ud af fire danskere synes, at reklamer fylder for meget i deres hverdag.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Er det o.k., når aftenens film på tv bliver afbrudt af reklamer med inspiration til nyt forbrug?

Eller når reklamesøjler i bybilledet forsøger at lokke os ud at rejse, til at købe en ny parfume eller en juleøl?

Nej. Danskerne har fået nok.

Tre ud af fire mener, at reklamer fylder for meget i deres hverdag, viser en ny undersøgelse som Interresearch har lavet for centrum-venstre-tænketanken Cevea.

Product placement
Måske fordi reklamebombardementet er vokset ret voldsomt det seneste årti. Alene antallet af reklamefilm på danskernes 15 foretrukne tv-kanaler er næsten firedoblet, viser en optælling fra Cevea. Fra 1.315 reklamespots i 1999 til 5.114 daglige reklamespots i 2009. Samlet viser de 15 foretrukne tv-kanaler 34,2 timers reklamer dagligt mod kun 9,6 timer i 1999.

LÆS OGSÅ

Dertil kommer reklamer på internettet, i aviser, magasiner, via radioen, på gader og stræder, i busser og S-tog.

Regeringens beslutning om at tillade skjulte reklamer i danske tv-serier og tv-programmer, såkaldt product placement, hvor annoncørerne betaler for at få deres produkt med i programmet, vækker heller ikke stor begejstring. 65 procent er imod den slags, viser Cevea’s undersøgelse.

Egoister
»Danskerne har en grænse for, hvor meget og hvor mange steder i hverdagen de vil møde reklamer. De gider ikke sådan noget som product placement eller tv-skærme med reklamer i S-togene, hvor de ikke selv kan bestemme, om de skal udsættes for reklamen. Derfor burde politikerne kigge på det her. Man beskytter ikke den enkelte borger godt nok«, siger direktør Jens Jonatan Steen fra Cevea.

Og diskussionen om reklamer handler ifølge Cevea-direktøren ikke bare om, hvorvidt man kan lide reklamer eller ej, men også om, hvad de gør ved samfundet.

LÆS OGSÅ

»Reklamer skaber en forbrugerkultur, der får langsigtede konsekvenser. Borgerne fokuserer mere på krav og rettigheder end på, hvad de kan gøre som medborgere. Vi får en markedsorienteret rettigheds-egoisme, og det er farligt«, siger Jens Jonatan Steen.

Det betaler sig
Men der ikke meget håb at hente hos dem, der arbejder professionelt med reklamer.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden