Et fængsel er et lille samfund med mure omkring. Og pudsigt nok et med flere begrænsninger end uden for indhegningen, fordi beboerne – fangerne – har vist sig ude af stand til at overholde de gældende regler. Et åbent fængsel adskiller sig fra et traditionelt fængsel ved, at murene er usynlige, og at de indsatte typisk sidder der i kortere tid end i lukkede fængsler, fordi deres forbrydelser ikke er så grove. Klientellet er af den grund mere blandet, fra spritbilister over småtyve til moderate voldsmænd og hælere. Og det er i dette univers, at et hold fra DR Dokumentar har trasket rundt med kamera og mikrofon i et år for at finde ud af, hvad det er for nogle mennesker, der havner der, og ikke mindst hvem deres vogtere – fængselsbetjentene – er. Ingen glamour Resultatet er på ingen måde grænseoverskridende; til gengæld er det meget interessant fjernsyn. Fordi vi almindelige, lovlydige mennesker, som højst kører uden cykellys i ny og næ, jo er nyfigne med hensyn til livet bag tremmerne.
Måske fordi vi nærer romantiske forestillinger om lovovertrædere som rock’n’roll desperados, der viser os vore egne skyggesider; det vi fortrænger på grund af socialisationens snærende bånd, pottetræning, flinkeskole, alt det der. LÆS OGSÅ'R'-instruktører anbefaler andre fængselsfilm Den fordom blev ret hurtigt aflivet. Der er intet som helst glamourøst over fængselslivet. Og de indsatte er hverken Elvis i fåreklæder eller kriminelle mestertænkere, men mennesker, der er kommet skævt i vej og typisk er aktive eller forhenværende misbrugere med ringe uddannelsesbaggrund. At slå tiden ihjel Til gengæld er de sværere at styre end en sæk lopper. Derfor skal der 100 fængselsbetjente til at passe på 200 indsatte. Og de har rigeligt at se til. Eksempelvis skal isolationsfanger tilses hvert kvarter, fordi der er selvmordsrisiko. Stoffer skal man også holde øje med. Hvilket der gøres nidkært. Og alligevel er der mere hash i Horserød end til en reggaekoncert på Christiania. »Hash hører sig jo til i et fængsel«, som en indsat sagde. »For det nytter ikke noget at tage opkvikkende ting som speed eller kokain. Man har jo ikke noget at lave. Det handler om at slå tiden ihjel, ikke forlænge den«, lød argumentationen. LÆS OGSÅKan man holde med en kriminel araber? Og selv om personalet, inklusive inspektøren, bedyrede, at hash er lige så forbudt i fængslet som udenfor, fornemmede man alligevel en vis tolerance.
