At overvægtige mennesker i sig selv er sjove, har film- og tv-industrien forsøgt at overbevise os om nærmest siden stumfilmens dage.
Og listen over grinagtige tykkerter er lang som et ondt år, ingen nævnt ingen glemt. Det er, som om der i en eller anden utrykt eller hemmelig branchemanual for situationskomedien står anført, at det er god skik og brug samt befordrende for succesen, at der medvirker minimum et styk person med mere end almindeligt huld.




























