Lyt til artiklen
Selv om der i tidens løb er produceret uendelig mange film om zombier, som er blevet set af et forholdsvis stort publikum, har det aldrig været noget, man – altså pæne mennesker – talte om.
Havde man en forkærlighed for zombiefilm, holdt man det for sig selv, og bragte man endelig emnet op i selskabelige sammenhænge, måtte man finde sig i at blive set på med øjne, som havde man netop bekendt for selskabet, at man altså gik og døjede med et grimt og halsstarrigt angreb af neglesvamp; ikke for alvor socialt stigmatiserende, men stadig lidt pinligt og ikke en del af selv den bredt accepterede gode smag.
