Et af de citater, jeg holder allermest af og derfor citerer i tide og utide, er Dorothy Parkers replik, da hun hørte, at præsident Coolidge netop var afgået ved døden: »Hvordan kan de vide det?«, sagde hun. Det passer til mit temperament og min tilstand: Jeg ved heller ikke noget og betragter dem, der gør, med både for- og beundring. LÆS OGSÅForsker: Der er italienske tilstande på Borgen Men kan man ikke vide, kan man gisne, og det er næsten endnu bedre. Hvis man blot slår et par kors for sig og siger ’altså intet er jo bevist endnu, men hvis nu ...’, så har man sikret sig mod fejlfortolkninger og kan derpå frit og fornøjet meditere deruda’. En snedig spindoktor Sagen om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold og den helt uhørt ubehagelige mistanke om dels magtmisbrug og dels et kriminelt tilbud om udlevering af fortrolige dokumenter om skattesagen til dagspressen, altså Ekstra Bladet (og B.T.), har beskæftiget offentligheden hedt, lige siden der kom rigtig skub i sagen. Og hvordan kom der så det? Det gjorde der, da journalist Jan Kjærgaard meddelte, at fhv. skatteminister Troels Lund Poulsens spindoktor, Peter Arnfeldt, telefonisk havde tilbudt ham uddrag af det hemmelige ni sider lange dokument om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock. LÆS OGSÅSvensk kritik: Usundt at sikre anonymitet Offentliggørelsen i Ekstra Bladet blev dog ikke til noget, fordi Peter Arnfeldt ikke ville udlevere det hele, siger Jan Kjærgaard. Så han lagde sine båndoptagelser af telefonsamtalerne lidt til side. Indtil Ekstra Bladet tappert brød sin aftale om kildebeskyttelse og offentliggjorde sagen. Uha, en snedig spindoktor! De fleste vil hellere brække en arm på tværs end komme i kløerne på Jan Kjærgaard. ’Jan Kjærgaard er i telefonen!’. ’Sig, jeg er på toilettet!’, ’Sig, jeg er taget til Grønland!’, eller ... Går lige til stålet Der er dog undtagelser, og en af dem er Dansk Folkepartis spindoktor, Søren Søndergaard. Jan Kjærgaard og Søren Søndergaard, det er to ærkevenner. Det læste jeg forleden i en interessant artikel i fagbladet Journalisten. Anledningen var et speciale skrevet på RUC af Charlotte Boman Hede og Trine Møller om ’Nyheder til forhandling’. Her fortæller Søren Søndergaard og Jan Kjærgaard åbent om deres indbyrdes forhold og bidrag til demokratiet. Søren Søndergaard roser spindoktorsystemet, som han mener er en stor fordel. LÆS OGSÅAviser skal arbejde i sandhedens tjeneste Han tror »religiøst« på, at »politikere« (spindoktorer) og journalister skal kunne tale sammen. Og Jan Kjærgaard er meget åben og frimodig: »Ekstra Bladet er jo et udpræget konfliktmedie, vi er ikke et folkeoplysende organ. Vi går lige til stålet, og så er vi væk igen«. Ja, så er det sagt. Sjældent har jeg læst noget, som i den grad fik mig til at forme en mening: Afskaf de spindoktorer med det vuns. Det er muligt, de fleste overholder loven, men det kan en viceminister, som i Norge og Sverige, gøre meget bedre. Så ved vi, hvad vi har. I stedet for hemmelige, ikkehemmelige, tvetydige møder og pressioner og oplysninger, som - hvis det er praktisk - kommer frem i lyset, og hvis det er upraktisk – ikke. Hænger sin hat på VIP Hvis de mistænkte personer i Venstre og i Skatteministeriet overhovedet skal kunne slippe for ansvar og straf i sagen, hænger det sammen med de særlige VIP-regler, der gælder i Skat.

Det er VIP-reglerne, som departementschef Peter Loft (ham, der deltog i hele fem møder om sagen i Skat) kommer til at hænge sin hat på. En sag får ifølge Skats vejledning betegnelsen VIP, hvis den eksempelvis omhandler en minister, et folketingsmedlem, en kommunalpolitiker, ombudsmanden, en vigtig interesseorganisation, en fagforening eller en idrætsorganisation, EU, udenlandske virksomheder ... osv. – ja, er der mere, eller er der overhovedet noget, som ikke er et VIP-anliggende? Fritale i gamle dage Nu kan VIP måske bruges til at legitimere, at departementschef Peter Loft var så omhyggeligt optaget af sagen og måtte rende til så forfærdelig mange møder! Det var jo VIP-møder! VIP-reglen foreskriver nemlig, at Skats sagsbehandler orienterer Skatteministeriets departementschef, hvis han behandler en sag, der kan give landsdækkende presseomtale. Og så må departementschefen da sandelig også være interesseret i informationen og komme på besøg. LÆS OGSÅ»Det kan blive den største medieskandale i dansk pressehistorie« Ud med spindoktorer, ud med VIP! Hvad skal det nytte? Til hvad gavn? I gamle dage havde man ingen af delene, men Danmark overlevede endda, sikkert med en bunke skandaler skjult i systemet. Politikerne talte (forholdsvis) frit ud, hvis de var ædru, hvis de ikke var indlagte, eller hvis de kunne stå oprejst på talerstolen. Og husk, Lars Løkke, der var andre måder at komme ud af det på med pressens tigre end at lade sig æde af dem. FACEBOOK