Vennetjenester og hemmelige aftaler er gangbar mønt mellem journalister, spindoktorer og politikere. Og det er udtryk for en syg kultur, der minder langt mere om tilstandene i italiensk politik end om de standarder, vi normalt sætter for demokratiet i Danmark. Det siger leder af journalistuddannelsen på RUC Mark Blach-Ørsten. »Der er opbygget et system af vennetjenester, der er din adgangsbillet og din valuta. Det er et godbidsystem, som ingen tilsyneladende synes er et problem. Det handler om, at hvis du får denne her gode historie, så skylder du mig en tjeneste. Nogle gange hjælper man med at fremme noget, nogle gange med at skjule noget. Det er helt anderledes end den måde, vi ellers forstår og opbygger det danske demokrati på«, siger Mark Blach-Ørsten. LÆS OGSÅDanskerne siger god for Ekstra Bladets brud på kildebeskyttelse Problemet er, at det er sædvane på Christiansborg, at spindoktorer som udgangspunkt er anonyme, når de taler med journalister om historier. Dermed opstår der et lukket rum, som borgerne er lukket ude fra, forklarer han. »Borgerne har ikke en jordisk chance for at tjekke om det, der foregår inde i det her vennetjenestesystem, er til deres fordel, altså til demokratiets fordel. Det er unikt, at en så væsentlig del af demokratiet foregår skjult«, siger han. Høje danske tal Mark Blach-Ørsten opfordrer derfor redaktørerne til at gøre op med systemet, og det kan kun gøres ved, at de pålægger deres politiske journalister citattvang, når de arbejder på Christiansborg. Mark Blach-Ørsten har sammen med lektor Anders Esmark undersøgt og sammenlignet holdninger blandt journalister, kommunikationsfolk og politikere i ni lande i Europa. Og Danmark adskiller sig markant fra de øvrige nordiske lande. Mens det kun er henholdsvis 18 og 23 procent i Finland og Sverige, der mener, at politikerne kan sætte mediedagsordenen, er det 65 procent i Danmark. Ligesom 91 procent mener, at politikerne har succes med at lække historier til udvalgte journalister i Danmark – altså give dem godbidder. Det er den højeste andel i de ni europæiske lande. Mere kritik sans hos journalisterne Leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet Peter Bro er enig i, at der bliver talt for meget uden for citat på Christiansborg. Det er blandt andet en konsekvens af, at journalister og politikere i Danmark modsat de fleste andre lande har kontorer side om side:

»Det kan give et såkaldt Stockholmsyndrom, hvor journalisterne får en lidt usund forståelse for politikerne og deres måde at arbejde på. Man mister den kritiske sans og begynder at lave journalistik, der fokuserer på strategi og taktik«. Omvendt giver det danske system en enestående åbenhed og bedre adgang til politikerne end i andre lande, siger Bro. Løsningen er ikke at afskaffe muligheden for at tale uden for citat, men at journalisterne bliver mere bevidste om, hvornår der tales uden for citat, hvad det er for nogle oplysninger, de får, uden for citat, og hvordan de bruger dem, siger han: »Jeg håber, at denne her sag får mindet både folkevalgte og journalister om, at de er to forskellige parter. Og så bør journalisterne være langt bedre til at varemærke deres journalistik og skrive, hvilke kilder de har brugt til historien – også dem, der har talt til baggrund. Det kunne højne deres troværdighed og øge respekten for journalister i befolkningen«. Uden for citat TV 2’s nyhedsdirektør, Michael Dyrby, mener, at medierne – herunder TV 2 – generelt har »været for lemfældige« med at give kildebeskyttelse på Christiansborg. Skal den praksis laves om? »Ja, det er da klart. Folk skal i hvert fald være klar over, hvad det betyder, når de tildeler nogen kildebeskyttelse«. Er det o.k., at spindoktorerne som udgangspunkt taler uden for citat? »Nej, det er skidt. Jeg er ikke fan af den der kultur, hvor man hele tiden kan tale uden for citat«. LÆS OGSÅEksperter kræver spinopgørHvis det er skidt som udgangspunkt at tale uden for citat, vil du så lave det om, så man som udgangspunkt taler til referat? »Ja, men jeg vil ikke sige, hvordan vi vil gøre det, for det er en meget kompliceret sag, som jeg vil diskutere med vores Christiansborgredaktion«. Hvis jeg ringer til dig om en måned, vil du så sige, hvad I er nået frem til? »Ja, det vil jeg da«. Spindokotorer i et gråt område På Politiken har chefredaktør Anne Mette Svane, der selv har syvs års erfaring som politisk journalist, ingen planer om at indføre citattvang, eller at samtalerne som udgangspunkt er til citat. »Vi har en god og kritisk presse på Christiansborg. Hovedparten af samtalerne mellem journalister og spindoktorer handler om praktiske ting, det ikke er værd at citere, derfor skal der ikke være citattvang. Men jeg har indskærpet over for den politiske redaktion, at vi skal holde vores integritet høj. Og vi skal citere spindoktorer ligesom alle andre kilder, når det er relevant for en historie«, siger hun. LÆS OGSÅ»Det kan blive den største medieskandale i dansk pressehistorie«I Politikens egne regler, står der: »Personer med ’gyldne kæder’, som i kraft af deres stilling eller offentlige virke er ansvarlige over for offentligheden, citeres som hovedregel altid for deres udtalelser«. Er spindoktorer ikke personer med gyldne kæder? »Spindoktorer er i et gråt område. Men jeg tror, at vi i dag ville sige, at de har gyldne kæder på, fordi de sidder ekstremt tæt på ministeren til en ekstremt høj løn. De er de første, der bliver fyret, når der bliver udskrevet valg«. For rigidtBurde vi så ikke som udgangspunkt tale til citat med spindoktorer? »Nogle gange vil det give mening, men vi har ikke et system, hvor spindoktorerne er talsmænd, som i USA«. Kan Politiken ikke bare beslutte, at spindoktorer har så væsentlig en funktion i dag, at dem taler vi til citat med? »Det synes jeg vil være for rigidt. I praksis er karakteren af de spørgsmål, man stiller til spindoktorer på Christiansborg, ikke særlig relevant eller væsentlig for offentligheden«.