En satellit i det iskolde mørke højt over det centrale Afrika har siden 2004 fanget et tv-signal fra Danmark og sendt det videre til folk som familien Sümer i Istanbulbydelen Sultangazi. Eurobird 9A, som apparatet hedder, holder sig i en fast position 35.000 kilometer over Congo, så den 24 timer i døgnet kan sende tv-signaler fra over 1.000 stationer til 120 millioner hjem i Europa og Nordafrika. LÆS OGSÅRoj TV: Ingen andre lande vil have os Ingen af tv-stationerne har forårsaget nær så meget international furore som den, der sender fra H.C. Andersens Boulevard i København og i dag får afgjort sin fremtid i byretten på Nytorv.
Sort skærm Roj TV sender fjernsyn primært til kurderne i Mellemøsten, men er under anklage for at gøre det på ordre og med støtte fra det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK, der står på EU og USA's terrorlister. I sin kamp for at få stationen lukket har Tyrkiet involveret ikke bare den danske stat, men også den amerikanske regering og domstole i Tyskland og Belgien. Hvis retten er enig med anklagemyndigheden, kan tv-signalet til Congo og Istanbul blive afbrudt meget snart, og så er der sort skærm for den uden sammenligning mest populære tv-station blandt Tyrkiets kurdiske mindretal. »Jeg føler mig hjemme på Roj TV. Den minder mig om den landsby, jeg kommer fra. Jeg kan ikke identificere mig med tyrkisk tv, det er fremmed for mig«, siger Halise Sümer, en hjemmegående husmor, der aldrig har lært sig tyrkisk og derfor ikke kan forstå de tyrkiske kanaler.
Synonym med terrorisme For det officielle Tyrkiet og en stor del af landets tyrkiske indbyggere er tv-stationen synonym med terrorisme og det sår, der stadig bløder efter 30 års uafgjort kamp mellem militær og oprørere. »Vi taler om en tv-station, der provokerer til terrorangreb i et Nato-allieret land«, sagde den tyrkiske europaminister, Egemen Bagis, til Politiken, da han i december besøgte København.
LÆS OGSÅI dag er skæbnens dag for kurdisk tv-station
»PKK er en terrororganisation, der dræber uskyldige mennesker - ikke bare tyrkere, men også unge danskere. De er del af det største narkonetværk i Europa. Det er på tide, at vi indleder et stærkere samarbejde mod den internationale terror«, sagde han. Halise Sümer kunne ikke være mere uenig, for i hendes øjne begynder problemerne med den tyrkiske stat og ikke PKK. Hun har boet i Sultangazi med sin familie siden slutningen af 1990'erne, hvor krigen mod de kurdiske oprørere tvang titusinder på flugt. Mange havnede i Istanbul, hvor de i dag er vokset i antal til 250.000 alene i Sultangazi. Rituel afbrænding af bank Efter en periode med fremskridt i forholdet mellem den tyrkiske stat og dets kurdiske mindretal har de seneste mange måneder budt på gentagne tilbageskridt i form af arrestationer af kurdiske politikere, advokater, journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der anklages for støtte til eller deltagelse i terrorisme. Hver gang det går den forkerte vej, er der protester på hovedgaden i Sultangazi, hvor det prokurdiske parti BDP kalder til demonstration. Senest lige efter jul, hvor 35 benzinsmuglere blev bombet ihjel i af tyrkiske kampfly på grænsen til Irak. I over en uge var der daglige sammenstød med politiet. Ud over ordensmagten er staten ikke særlig synlig i Sultangazi, så af mangel på andre symboler at rase mod gik det ud over den lokale afdeling af den statsejede Ziraatbank og ikke mindst bankens hæveautomat, der stadig er ubrugelig efter den seneste rituelle afbrænding. Da de 35 benzinsmuglere blev dræbt, holdt både statslige og private tyrkiske tv-kanaler nyheden tilbage i mindst 12 timer efter tidligere advarsler fra ministerpræsident Erdogan personligt om ikke at være for voldsom i dækningen af det kurdiske spørgsmål. Kurderne i Sultangazi og resten af Tyrkiet fik derfor nyheden fra Facebook og Roj TV.
Kurdernes øjne, ører og mund »Jeg har ikke selv Roj TV derhjemme, men i denne sag spillede Roj TV en vigtig rolle, fordi de var først ude med nyheden«, siger Eyüp Güneysel, der er medlem af bestyrelsen for Sultangazis største menighed for det religiøse mindretal alevierne. »Hvis ikke de var kommet først, kunne militæret have pyntet på historien med falske detaljer og holdt den i flere dage. Selv hvis Roj TV får støtte fra PKK, bør den ikke lukkes. Jeg ser på journalistikken og ikke, hvem der ejer stationen«. LÆS OGSÅHårde beskyldninger mod vidne i Roj TV-sag På et tehus i bydelen kører stationen bag småsludrende mænd på lave taburetter. Også der er man ligeglad med, hvor pengene til Roj TV kommer fra. Det vigtige er, at stationen fortæller kurderne om kurderne på kurdisk. »Roj TV er vores øjne, vores ører og vores mund. Vi kan ikke klare os uden«, siger en. Vrede mod Danmark Både hos familien Sümer og i tehuset klager de over, at tyrkiske tv-kanaler efter deres mening ikke fortæller sandheden om, hvad der foregår i de kurdiske områder. Den tyrkiske stat har i et par år haft sin egen statslige kurdisksprogede kanal, TRT 6, men den kalder PKK-krigere for terrorister og deres kamp for terrorisme, og det gider de ikke høre på, når de selv og Roj TV kalder dem frihedskæmpere og deres kamp frihedskamp. Retssagen i Danmark handler ikke om kurdernes ret til fjernsyn på deres eget sprog, men om, hvorvidt Roj TV får penge fra PKK eller ej. Det er bare ikke sådan, man ser på sagen i Sultangazi. »Sagen handler ikke om økonomi, den handler om at begrænse kurderne. Tv-stationen vil nok genopstå med et andet navn, så hvorfor er det nødvendigt at lukke den? Det handler bare om at gøre os trætte«, siger en anden i tehuset. Formanden for den lokale afdeling af det kurdiske BDP-parti siger, at en lukning vil udløse stor vrede og ikke bare mod Tyrkiet, men også Danmark. »Hvis vi mister kanalen, vil vi ikke bare sidde stille. Vi vil vise vores vrede først og fremmest mod den tyrkiske stat, men også mod Danmark. Vi har talt om at få folk på gaden til demonstrationer i Tyrkiet og Europa«, siger Mecit Aygün, lokalformand i Sultangazi. FACEBOOK