Medier

Mollerup: Hård kamp om mediernes betalingsmure

Mediebrugerne er i årtier blevet vænnet til gratis netindhold.

Medier

Private medier står midt i en afgørende satsning på betaling for en del af deres nyhedsdækning på nettet. I Danmark og andre europæiske lande kan 2017 kan blive et vendepunkt.

Kan private nyhedsmedier for alvor få brugerne til at betale for kvalitetsindhold online? Det spørgsmål er i en årrække oftest blevet besvaret af eksperter med en blanding af tvivl og hovedrysten.

Vurderingen har været, at det kun vil være muligt i særlige nicher, fordi mediebrugerne i årtier er blevet vænnet til gratis netindhold.

Da Reuters Institute for the Study of Journalism (RSJ) i juni 2016 udgav sin anerkendte ' Digital News Report', var konklusionen da også dyster: De faldende indtægter fra print har sammen med en brutal digital konkurrence skabt »det perfekte uvejr«, skrev RSJ. Til den digitale brutalitet hørte, at giganter som Google og Facebook løb med en stor og voksende andel af annoncekronerne, og at brugerne oveni var utilbøjelige til at betale for nyheder online.

Sat på spidsen: Et så voldsomt samlet pres på både print og digitale produkter og på såvel annoncer som betalingsmodeller ville i længden være undergravende for private og uafhængige nyhedsmedier.

Mens vi venter på ' Digital News Report' for 2017, der kommer senere i denne måned, er en delundersøgelse offentliggjort. Her er der vigtigt nyt, når det gælder de digitale betalingsmodeller.

En undersøgelse af 171 af de vigtigste nyhedsmedier i 6 europæiske lande (Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Polen og Finland) viser en markant bevægelse i retning af at tage reel betaling for digitalt indhold.

Undersøgelsen kortlægger, hvordan et voksende antal nyhedsorganisationer rundtomkring i Europa er i fuld gang med at udfordre dogmet om, at brugerne ikke er rede til at betale for digitalt nyhedsindhold. Der er nu tegn på, at en hel del - på tværs af aldersgrupper - faktisk er rede til at betale for kvalitetsindhold online.

Af de undersøgte aviser har 2/3 oprettet en betalingsmur om en del af deres mere originale digitale indhold. Mest anvendt er den såkaldte freemiummodel, hvor noget indhold er gratis, mens det tydeligt fremgår, at det kræver abonnement eller anden betaling at få den samlede dækning.

Samlet tegner der sig et billede af to grupper: På den en side en gruppe kvalitetsmedier, ofte aviser, der satser på en freemium-model online. På den anden en broget gruppe medier, der satser på, at indholdet fortsat skal være gratis. Gruppen rækker fra tabloidaviser til public service-stationer, private tvstationer og nye webmedier.

Netop derfor er RSJ-rapporten også klar i sin anbefaling: At tage betaling for onlineindhold kræver særlig kvalitet og unikt indhold, som brugerne virkelig finder interessant, nyttigt og let at bruge.

Store aviser lader sig ikke måle

PÅ DEN DANSKE mediescene tegner der sig et lignende billede. De fleste dagblade har i 2017 intensiveret deres arbejde med at oprette betalingsmure og arbejder nu helt overvejende efter freemium-modellen.

Ud over at tilbyde rene digitale løsninger arbejder en række dagblade med at tilbyde kombinationer som f. eks. et par printudgaver omkring weekenden kombineret med fuld digital adgang til historier, e-udgaver osv. De fleste steder er meldingen, at netop sådanne kombinationer er i vækst.

Men det er en udvikling, det er svært at beskrive præcist. Midt i den afgørende omstillingsperiode har de danske mediehuse trukket tæppet for. Det er ikke muligt at få et aktuelt overblik over den helt afgørende udvikling i betalingsviljen online.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dansk Oplagskontrol stoppede i 2014, og i det nye system - Danske Mediers Oplagskontrol - har de store aviser valgt ikke at lade sig måle. Det samme gælder salgstallene online. Den tilgængelige viden er reduceret til de løbende (og ret usikre) målinger af printudgavernes læsertal og besøgstallene på nyhedsmediernes websites.

Hvis der virkelig er gang i et gennembrud i vigtige læsergruppers digitale betalingsvilje, er det - sammen med en række andre nye indtægtskilder - centralt for de stærkeste mediehuses muligheder for at styre gennem de kommende års store omstillinger.

Nemt bliver det dog under ingen omstændigheder.

Et nyt ' perfekt uvejr' kan udvikle sig og betyde, at omstillingen må forceres. Og det hører med til det samlede billede, at succesrige mure ikke er problemfri.

Hvordan påvirker det f. eks. meningsdannelsen og befolkningens viden, når det bedste journalistiske indhold online ender bag betalingsmurene? kultur@pol.dk.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce