Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Efter 15 år er TV 2 stadig til genstand for stor politisk diskussion.
Arkivfoto: Jens Dresling

Efter 15 år er TV 2 stadig til genstand for stor politisk diskussion.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jacob Mollerup: 15 år med tågesnak om TV 2-salg

Debatten om TV 2-salget har ikke rykket sig meget, siden den tog fart i 2001 med VK-løfter om hurtig privatisering. Salgstilhængerne kæmper efter 15 år stadig med at få forklaret, hvorfor en populær model skal skrottes.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Midt i det store medieopbrud er der en forbløffende dansk konstant. Et stort flertal af vælgerbefolkningen stemmer dagligt ens, når de sidder med fjernbetjeningen: De foretrækker tv fra DR- eller TV 2-kanalerne.

Man fristes til at sige, at den borgerlige medieelite på dette punkt har mistet sin fornemmelse for folkelighed

Opgjort på danskernes tv-forbrug i 2016 var det 75 procent af de mange tv-timer, der blev brugt på de to public service-kanaler. Tallene er enestående i europæisk sammenhæng. Rent kommercielt tv står langt svagere i Danmark end på de fleste andre europæiske tv-markeder.

Befolkningens daglige valg af leverandører til i gennemsnit flere timers tv-forbrug illustrerer et grundproblem i regeringens mediepolitik: Der er samlet set stor daglig tilfredshed med tingenes tilstand. At rundbarbere DR og sælge TV 2 er ikke nogen særlig oplagt folkesag. Man fristes til at sige, at den borgerlige medieelite på dette punkt har mistet sin fornemmelse for folkelighed.

Enhver frisk politiker kan ganske vist til hver en tid få lidt medvind ved at kritisere, at licensen er høj, at DR har kvajet sig i en aktuel sag, eller at TV 2 har sendt noget hø. Alle tre dele kan der jævnligt argumenteres godt for. Problemet er bare, at politikerne ender med at skulle møde vælgernes dom, hvis og når det hele laves om.

Afsættet er en naturlig liberal modvilje mod den store offentlige indflydelse på dansk tv. Det fører logisk til et ønske om at privatisere TV 2. Men da den nuværende model er populær, er det nærliggende at love, at det private TV 2 også vil være en god public service-station, med alt hvad det indebærer af nyheder, dansk producerede udsendelser af en vis oplysningsværdi, nyt dansk drama og så videre. Men netop det kan i sagens natur kun sikres ved fortsat offentlig og ganske uliberal indflydelse.

TV 2-chef Merete Eldrup blandede sig tidligere på ugen i debatten på TV 2 News med en hilsen til stationens ejer:

»Hvis man når dertil, hvor man vil sælge TV 2, håber jeg på en ejer med publicistiske ambitioner«, sagde Eldrup, der henviste til behovet for uafhængige og stærke kvalitetsmedier:

»Det synes jeg, TV 2 har levet op til i 30 år«.

Med denne sommerhilsen sætter Eldrup venligt fingeren på regeringens problem: Det er kompliceret at privatisere og samtidig binde en ny ejer til en dyr og omfattende produktion af dansk indhold. Alle de kommercielle konkurrenter leverer kanaler uden nyheder og med relativt få danske produktioner.

Det burde alt sammen tilsige en ganske præcis beskrivelse af, hvad der skal laves om, hvordan et privatiseret TV 2 bliver meget bedre, og hvordan TV 2-regionerne videreføres. Men reelt er der ikke sket meget, siden debatten startede. Da VK kom til magten i 2001, talte daværende Venstre-ordfører Jens Rohde om en privatisering inden for 100 dage. Sagen lå hos kulturminister Brian Mikkelsen (K), der i maj 2002 forventede et salg »i løbet af meget kort tid«.

I efteråret 2004 kom salgsforberedelserne for alvor i gang, og der blev lavet en foreløbig budrunde. Blandt favoritterne var et konsortium bestående af Egmont-koncernen og JP/Politikens Hus. Men netop som sagen nærmede sig realiteter, trak kulturminister Brian Mikkelsen i april 2005 i nødbremsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu havde de juridiske rådgivere – angiveligt til regeringens overraskelse – frarådet et salg på grund af de EU-sager om ulovlig statsstøtte og unfair konkurrence, der siden slutningen af 90’erne har hængt som en skygge over Kvægtorvet. De kunne ikke isoleres fra salgsprocessen. De selskaber, der havde rejst sagerne, var samtidig blandt de potentielle købere.

Her 12 år efter er sagerne fortsat ikke afsluttet for hverken EU-domstolen eller i det danske retssystem. Professor Frands Mortensen forudser i flere medier, at retsopgørene ikke vil være færdige før i år 2020.

Med dannelsen af V-LA-K-regeringen i november 2016 blev sagen alligevel hevet frem i det politiske rampelys og kommer til at indgå i forhandlingerne om medieforliget for 2019-22. Men femten år efter at privatiseringen blev gjort til en hastesag, mangler der stadig et konkret bud på den model, der – også på langt sigt og efter et muligt videresalg – kan sikre seriøse private ejere og et bredt udbud af dansk indhold af rimelig kvalitet.

Det kan muligvis lade sig gøre – men kun ved at få alle dilemmaerne på bordet. Det må være på tide.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden