Ni drenge tumler rundt på en rismark. De har det sjovt, kan man se. De griner og kaster deres spinkle nøgne kroppe ned i mudderet for at fange den flade bold, som det hele handler om.
Øjeblikket er fanget af Politikens fotograf Jacob Ehrbahn i foråret 2018. Det er en del af en serie fotografier fra en flygtningelejr i Bangladesh, som i sidste uge blev præmieret ved Årets Pressefoto. Og så er det et motiv, Facebook ikke bryder sig om.
Det sociale medie bad tirsdag Politiken om at fjerne billedet fra Politikens side på det sociale medie, fordi det strider mod Facebooks retningslinjer. Det er ikke tilladt at lægge billeder op af nøgne børn.
Hos Pressefotografforbundet vakte Facebooks beslutning kritik.
»Jeg kan godt forstå, at man ikke vil have porno og lignende på sin platform, men den form for dokumentarisme, som Jacob Ehrbahn er så glimrende til, skal der simpelthen være plads til på så omfattende et socialt medie«, sagde formand Lars Lindskov.
Det er nu også blevet udfaldet af sagen.
Facebooks nordiske kommunikationschef, Peter Münster, oplyser, at det sociale medie har set på sagen igen og valgt at gøre en undtagelse.
»Vi letter ikke på reglerne om nøgenhed eller seksualisering af børn, men vi anerkender, at dette ikke bare er et billede af nogle nøgne børn, som spiller fodbold. Det har en nyhedsværdi og en samfundsmæssig interesse«, siger han.
Hvorfor skal der ikke være plads til denne slags billeder i fremtiden? Hvorfor kræver det en undtagelse?
»Jeg synes, der er god grund til, at man i udgangspunktet tager billeder af nøgne børn ned. Punktum. Og så synes jeg, det er rimeligt, at man en gang imellem gør en undtagelse, når indholdet har en større betydning«.
Peter Münster understreger, at det er en afvejning mellem to hensyn, som ikke kan sættes på formel.
»Det er nyt for os som teknologivirksomhed at skulle til at træffe afgørelser om, hvornår noget har en nyhedsværdi eller særlig samfundsmæssig interesse. Her er vi hjulpet af, at det har vundet en pris for årets pressefoto«.
Vietnam-foto blev censureret
Det er ikke første gang, at Facebook får høvl for at fjerne et fotografi, der ifølge kritikerne dokumenterer et væsentligt øjeblik i historien og derved har en samfundsmæssig interesse. Og det er heller ikke første gang, at Facebook retter ind efter kritik.
I 2016 delte den norske avis Aftenposten på Facebook et historisk billede af en lille nøgen pige, der flygter fra en napalmbombe i Vietnam. Facebook fjernede i første omgang fotografiet. Det fik chefredaktøren på den norske avis til at skrive et åbent brev på forsiden af avisen henvendt direkte til Facebooks topchef, Mark Zuckerberg.
»Jeg synes, du misbruger din magt, og det er på en måde, som jeg har vanskeligt ved at tro, at du har tænkt igennem«, skrev chefredaktøren.
Facebook endte med at tillade billedet. Det samme gælder billedet af den 7-årige Amal Hussein, der sultede i det krigsramte Yemen. Facebook havde ellers censureret billedet, som er taget af en fotograf fra The New York Times.
Chefredaktør frygter flere tilfælde
Politikens chefredaktør, Christian Jensen, bifalder Facebooks beslutning om at tillade billedet af de legende flygtningedrenge.
»Det er klogt, at Facebook erkender sin fejl og ændrer beslutningen, så brugerne på Facebook kan se dette helt indlysende vigtige, samfundsvæsentlige fotografi«, siger han.
Men han understreger, at denne sag handler om mere end et enkelt billede.
»Det, der kan undre mig, er, at Facebook siger, at der ikke er noget galt med deres regler. Nu kender jeg ikke Facebooks regler i detaljer, men det bør høre med til en fuldstændig almindelig vurdering at kigge på, om billedet har en samfundsmæssig relevans, forud for at man skrider til så drastiske beslutninger som at censurere et billede«.
Christian Jensen frygter, at vi kommer til at se flere af denne slags sager i fremtiden.
»Spørgsmålet er, om de tager dette tilstrækkelig alvorligt til at sikre, at de ikke kommer til at lave fejl igen. Det kan jeg da være bange for ikke er tilfældet, så længe de siger, at reglerne er, som de skal være«.
Sagen vidner om, at vi kun er gæster på Facebook, siger medieforsker Filip Wallberg fra Syddansk Universitet.
»Facebook er blevet så stor og betydelig en spiller i vores daglige liv, at platformen for mange opfattes som offentlig infrastruktur, men problemet er bare, at det er Facebook ikke. Facebook er en privat virksomhed, der selv sætter sine grænser«, siger han.
»Og det er virkelig svært at svare på, hvad vi egentlig kan gøre ved det«.
Hos Red Barnet forstår psykolog Per Frederiksen godt, at Facebook i første omgang fjernede billedet.
»Det er et dokumentarisk billede, som i sig selv ikke krænker børnene. Men vi ved, at også uskyldige billeder af børn bliver seksualiseret og placeret i en seksualiserende sammenhæng på for eksempel pornohjemmesider. Derfor er vi nødt til at være ekstra påpasselige«, siger han.
Per Frederiksen mener, at der er brug for en skærpelse af loven, så det i fremtiden også bliver forbudt at bringe et billede i en seksualiserende sammenhæng med for eksempel en seksuel tekst.
»I dag har vi ikke de tilstrækkelige midler til at slå ned, når et barn bliver krænket«, siger han.
Facebook gør en ivrig indsats for at fjerne de billeder af nøgne børn, som bliver lagt op på platformen og dermed risikerer at blive misbrugt. Alene fra juli til september 2018 fjernede Facebook 9 millioner opslag, fordi de var i strid med retningslinjerne om børn og nøgenhed.
fortsæt med at læse
