Sommerferiens største befrielse er fraværet af nyheder. Fraværet af presserende spørgsmål, som man føler sig moralsk forpligtet til at sætte sig ind i. Aviserne bliver tyndere, nyhedsudsendelserne kortere, og mange af historierne i døgnets mediemølle forekommer så inderligt ligegyldige.
Man spørger uvægerligt sig selv: Skyldes befrielsen, at der faktisk er færre nyheder at berette om i agurketiden, eller skyldes den, at der i en god måneds tid bare er færre journalister på arbejde til at finde (på) dem? Eller er forklaringen, at vi som borgere, for en stund, tillader os selv at være bedøvende ligeglade med, hvad der sker i verden omkring os og i stedet læser skønlitteratur, spiller yatzy, dyrker sex og krydderurter?


























