0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

Under den amerikanske valgkamp i 2016 florerede der på sociale medier en historie om, at paven støttede Trump. Det viste sig at være løgn. Men falske nyheder har det med at sætte sig fast i folks hukommelse, viser nyt studie.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt studie: Falske nyheder giver dig falske minder – især hvis løgnen stemmer overens med din politiske overbevisning

Folk er mere tilbøjelige til at tro på falske nyheder, viser nyt studie. Det viser også, at det er svært at overbevise folk om, at falske nyheder er falske.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Løgnehistorier sætter sig fast i vores hukommelse. Når vi først har set falske nyheder på for eksempel Facebook eller andre sociale medier, har vi det med at huske historierne. Især hvis de fabrikerede nyheder stemmer overens med vores politiske overbevisning.

Det viser et studie, som er blevet offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science, skriver Rolling Stone Magazine. Et studie, der giver et nyt og mere detaljeret indblik i, hvordan falske nyheder virker på de millioner af mennesker, som møder dem på sociale platforme.

Irske forskere spurgte først flere end 3.000 irske vælgere, hvad de havde tænkt sig at stemme ved afstemningen om landets abortlovgivning i 2018. Derefter blev interviewpersonerne præsenteret for 4 sande nyhedshistorier og 2 falske nyhedshistorier fra valgkampen.

Forskerne bad personerne om at svare på, om de havde set historierne før, og om de kunne huske indholdet i historierne. Og det viste sig, at halvdelen af de adspurgte kunne huske de fabrikerede historier. Det viste sig også, at folk er mere tilbøjelige til at huske historier, som stemmer overens med deres politiske holdninger. I øvrigt uanset om historierne er sande eller falske.

Samtidig havde folk svært ved at udpege de falske historier, når forskerne gjorde dem opmærksom på, at der blandt de 6 historier var 2 fabrikerede.

»Folk handler med afsæt i deres falske erindringer, og det er ofte svært at overbevise folk om, at falske nyheder er falske«, udtaler en af forskerne, Elizabeth Loftus, fra University of California i en pressemeddelelse.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden

    Seneste nyt