YouSees 1,2 millioner kunder får ikke adgang til populære sportstransmissioner som landsholdets kvalifikationskampe og store dele af OL.
Ingen af Discoverys 11 kanaler vil være tilgængelige gennem YouSee fra 1. januar 2020.
»Det er nu definitivt, at der ikke bliver en aftale med YouSee«, udtaler siger Christian Kemp, administrerende direktør i Discovery Networks Danmark, i en pressemeddelelse.
Christian Kemp udtrykte ellers så sent som i midten af november i ’Mennesker og Medier’ på P1 håb om, at der kunne findes en »fornuftig løsning«.
Balladen begyndte, da YouSee i september meldte ud, at man ikke ville have nogle af Discoverys kanaler i deres faste tv-pakker, men derimod ønskede at tilbyde dem som tilkøb.
Discovery står blandt andet bag Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og Eurosports to kanaler.
Og Discovery har gennem de seneste år opkøbt de attraktive sportsrettigheder til blandt andet det mandlige fodboldlandsholds kvalifikationskampe og OL.
»Diskriminerende«
Til sommer har Discovery valgt at dele rettighederne til OL med DR, der kan transmittere fra halvdelen af begivenhederne. Men blandt andet landevejscykling, svømning, roning og tennis kan kun ses på Discoverys kanaler.
Bare ærgerligt: Hvis du vil se olympiske atleter dyste i svømning, roning, tennis og cykling, må du have pungen fremEfter udmeldingen af YouSee meddelte Discovery, at tv-selskabet ikke ville acceptere, at Discoverys kanaler kun blev tilbudt i bland selv-pakker, hvor kunden selv vælger sine kanaler, og hvis ikke der kunne findes en løsning, ville selskabet trække alle sine kanaler fra YouSee. Det er det, der nu er en realitet.
»YouSee opretholder sin diskriminerende adfærd, og derfor lægger vi nu vores kræfter fremadrettet i Dplay (Discoverys streamingtjeneste, red.) og med de andre danske tv-distributører. Vi håber, at YouSee-kunder fremadrettet vil bruge disse platforme til at få adgang til vores tv-kanaler«, udtaler Christian Kemp i pressemeddelelsen.
YouSee vil i stedet for Discoverys kanaler gøre plads til blandt andet flere TV 2-kanaler, heriblandt den nye TV 2 Sport X.
fortsæt med at læse
De første antenneforeninger opsiger aftalerne med YouSee
-
Bare ærgerligt: Hvis du vil se olympiske atleter dyste i svømning, roning, tennis og cykling, må du have pungen frem
-
YouSees tv-app gik ned, men ...: 1,1 million seere så landsholdet spille sig til EM
-
Farvel til landsholdet og 'De unge mødre' og goddag til TV 2 Charlie: Det betyder bruddet mellem YouSee og Discovery for dig




























