En amerikansk undersøgelse viser, at vi laver fakta om, hvis den ikke stemmer overens med vores forudindtagede holdninger.

Ny forskning: Vi skaber selv falske nyheder, hvis sandheden ikke passer os

Lyt til artiklen

Falske nyheder og informationer er ikke altid noget, der bliver spredt via russiske trolde, kommer fra politiske kampagner eller obskure internetfora.

Faktisk har vi en tendens til selv at sørge for og forstærke udbredelsen af falske informationer, viser to undersøgelser, som Ohio State University har gennemført. For har vi først fået en bestemt opfattelse af, hvordan verden hænger sammen, så er vi ikke ret tilbøjelige til at lade den opfattelse korrigere af fakta. Tværtimod laver vi fakta om, så det passer til vores fejlopfattelse.

I undersøgelsen lavede deltagerne korrekte oplysninger om, at antallet af mexicanske emigranter i USA var faldet om til, at de var steget.

Og når vi så videregiver fejlagtige oplysninger, som bekræfter de fleste i deres opfattelse, har vi en tendens til at gøre dem værre og værre, hver gang vi fortæller dem videre til andre - som en fjer, der bliver til fem høns.

De huskede tallene rigtigt, men byttede rundt

På Ohio State University gennemførte forskerne en undersøgelse blandt 110 deltagere, der blev præsenteret for fire samfundsmæssige beskrivelser, der indeholdt talmæssige oplysninger. To taloplysninger, der lå i tråd med de fleste amerikaneres opfattelse, og to tal, der gik imod den gængse opfattelse af tingene.

Bagefter blev de på baggrund af deres hukommelse bedt om skrive tallene ned.

Når deltagerne blev præsenteret for oplysninger, der bekræftede den gængse opfattelse, gentog de fleste dem korrekt.

Men når de blev præsenteret for tal, der gik imod den gængse opfattelse, lavede de fleste tallene om.

De fleste amerikanere er overbeviste om, at antallet af migranter fra Mexico er steget. Det er det ikke. Antallet er faktisk faldet fra 12,8 millioner i 2007 til 11,7 millioner i 2014.

Men når deltagerne skulle gengive tallene, var de tilbøjelige til at lave dem om, så de passede med deres opfattelse.

»Vi havde flere tilfælde, hvor de ikke gættede. De huskede tallene helt rigtigt - 11,7 og 12,8 - men de byttede dem rundt. Deres forudindtagethed fik dem til at fejlhuske, i hvilken retning tallene udviklede sig«, siger Jason Coronel, der har stået i spidsen for undersøgelsen, i en artikel fra universitetet.

Folk skaber selv deres egen misinformation

Og når vi skal give informationen videre, går det endnu mere galt.

Universitetet lavede så en undersøgelse, hvor forskerne målte, hvordan sådanne misopfattelser spredte sig. De lavede en kæde af mennesker, der skulle give oplysninger videre fra den ene til den anden.

Første person i kæden fik de rigtige oplysninger - at antallet af migranter fra Mexico var faldet med 1,1 millioner fra 2007 til 2014. Men når vedkommende skulle give oplysningen videre, blev den allerede i første led lavet om til, at antallet var steget med 900.000.

Og når oplysningerne nåede slutningen af kæden, var antallet af mexicanske migranter steget med 4,6 millioner på de 7 år, selv om den oprindelige og korrekte oplysning var, at antallet var faldet med 1,1 million.

»Folk kan selv skabe deres egen misinformation. Den kommer ikke altid fra eksterne kilder«, siger Jason Coronel i artiklen.

Torben Benner

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her