YouSee har onsdag og torsdag mødt massiv vrede på tv-udbyderens side på Facebook, efter YouSees bland selv-funktion har været lukket siden 1. januar på grund af tekniske problemer.
De tekniske problemer er en foreløbig kulmination på den tv-krig, der offentligt har udspillet sig siden september 2019, hvor YouSee og Discovery meldte ud, at de ikke kunne enes og derfor ville indstille samarbejdet. Konflikten begyndte, da YouSee meldte ud, at de ville fjerne Discoverys kanaler fra de faste tv-pakker, så de kun er tilgængelige gennem YouSees dyrere bland selv-tilbud.




























