0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Vi så bekymrende opfordringer til vold«: Facebook lukker gruppe med tusindvis af vrede Trump-støtter

Trump-tilhængere brugte gruppe på Facebook til at planlægge protester ved de steder, hvor stemmerne tælles op.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Vrede Trumpstøtter demonstrerede torsdag foran The Pennsylvania Convention Center, hvor der blev talt stemmer op.

Medier

Facebook har fjernet en hastigt voksende gruppe med titlen ’Stop the Steal’, som på dansk betyder ’Stop Tyveriet’.

Gruppen havde fået over 350.000 medlemmer på et døgns tid.

Tilhængere af den amerikanske præsident, Donald Trump, brugte gruppen til at poste misinformation og voldelig retorik, oplyser Facebook.

De organiserede desuden protester mod, at Det Demokratiske Parti ifølge dem er ved at »stjæle« valget.

Nogle af gruppens medlemmer organiserede demonstrationer uden for de lokaler, hvor der stadig tælles stemmer op.

Facebook lukkede gruppen, fordi den ifølge det sociale medie forsøgte at undergrave tiltroen til valgprocessen.

»Vi så bekymrende opfordringer til vold fra nogle medlemmer af gruppen«, siger en talskvinde for Facebook.

Hun tilføjer, at det er et skridt, Facebook har taget i tråd med sine regler i »denne periode med forøgede spændinger«.

Nogle af de kommentarer, der blev skrevet i gruppen, advarede om, at USA er »på kanten af borgerkrig«. Andre spurgte i gruppen, hvordan folk ville »vælte regeringen«. Det skriver Washington Post.

Kvinder står bag gruppen

Det er en organisation ved navn Women for America First, der havde oprettet gruppen ’Stop the Steal’.

Women for America First støtter Trump og har tidligere blandt andet protesteret mod coronatiltag. Den støttede også Trump, da der blev indledt en rigsretssag mod ham.

»Venstrefløjen forsøger at stjæle et valg, og sociale medier er medskyldige«, skriver Amy Kremer fra Women for America First i et opslag på Twitter.

»Det er skandaløst!«, fortsætter Kremer, som var en af personerne bag den nu nedlagte gruppe på Facebook.

Påstande om, at der er blevet snydt med optællingen af stemmer i USA, har bredt sig på sociale medier.

Præsident Trump har selv fremført den påstand adskillige gange på sit foretrukne sociale medie, Twitter.

Det har fået Twitter til at sætte et mærkat på mange af hans opslag om, at de indeholder vildledende information.

Hverken myndigheder eller valgobservatører har set noget, der tyder på, at påstanden om valgsvindel er korrekt.

Derimod har Trump fået massiv kritik for at undergrave demokratiet.

ritzau

Annonce

Læs mere