0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jens Gaardbo stopper på TV 2 på grund af »dårlig dømmekraft«

TV 2’s mangeårige værts fratræden skyldes opførsel, der ligger 20 år tilbage i tiden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Jens Gaardbo (t.h) ses her med vennen og kollegaen Jes Dorph-Petersen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tv-værten Jens Gaardbo stopper på TV 2.

Fratrædelsen skyldes dårlig dømmekraft i hans tid som nyhedschef for omkring 20 år siden, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Hans fratrædelse er en udløber, at TV 2 i efteråret igangsatte en undersøgelse om sexisme og kulturen på tv-stationen.

TV 2 oplyser ikke, hvad Jens Gaardbo konkret har gjort, men han bekræfter selv i pressemeddelelsen at have overtrådt TV 2’s personalepolitik.

»Det er ganske vist længe siden, og tiden var en anden. Men jeg er enig i, at der var eksempler på dårlig dømmekraft, og at jeg i visse tilfælde opførte mig forkert«.

»Det var ikke i overensstemmelse med den værdighed, der bør være i jobbet som leder – eller i jobbet som et af stationens ansigter udadtil. Det tager jeg nu ansvaret for og konsekvensen af«, siger Jens Gaardbo i pressemeddelelsen.

Den pågældende undersøgelse blev sat i søen, efter at flere kvinder stillede sig frem og fortalte om krænkende oplevelser hos TV 2.

Den i dag 64-årige Jens Gaardbo var nyhedschef fra 1997 til 2003. De seneste ni år har han været nyhedsvært på TV 2 News.

TV2’s nyhedsdirektør, Mikkel Hertz, fortæller, at der har været en afklaret dialog mellem TV 2 og Jens Gaardbo om fratrædelsen på TV2.

»Vi siger farvel til en medarbejder, der har været en profil og en frontfigur for TV 2 gennem samlet 23 år, og vi ønsker Jens det bedste fremover«, siger Mikkel Hertz.

Hele debatten om sexisme i mediebranchen startede, da tv-værten Sofie Linde i august til Zulu Comedy Galla fortalte, at hun som 18-årig var blevet afkrævet et blowjob af en »stor tv-kanon« på DR, der ellers truede med at ødelægge hendes karriere.

Efterfølgende underskrev 1.615 kvinder i mediebranchen et støttebrev, og det førte til en diskussion af, om de var inhabile til at dække sagen.

Internt på TV2 vakte det i september kritik, at Jens Gaardbo i den forbindelse var vært på et afsnit af mediemagasinet ’Presselogen’, fordi han selv kunne betragtes som inhabil som følge af hans fortid som nyhedschef på TV 2.

Foruden sin tid hos TV 2 har Jens Gaardbo blandt andet arbejdet hos DR, Lundbeck og haft sit eget kommunikationsfirma.

Hverken Jens Gaardbo eller Mikkel Hertz har ønsket at kommentere sagen yderligere.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere