Der er ikke ligeløn mellem mandlige og kvindelige tv-værter. Sådan lød et af tv-vært Sofie Lindes budskaber, da hun som vært ved sidste års ’Zulu Comedy Galla’ satte fokus på manglende ligestilling mellem kønnene i mediebranchen.
Det budskab fik kulturminister Joy Mogensen (S) til at bede blandt andre DR om at redegøre for forskellen på lønningerne mellem mandlige og kvindelige værter.


























