0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Qvortrup ansætter dømt kollega fra Se og Hør-sagen til job på Ekstra Bladet

Kasper Kopping, der er dømt i den såkaldte Se og Hør-sag, er blevet ansat på Ekstra Bladet. Det sker, kort efter at hans tidligere chef Henrik Qvortrup, som også er dømt i sagen, er tiltrådt som chefredaktør på avisen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Valdemar Ren
Arkivfoto: Valdemar Ren

Henrik Qvortrup blev tidligere på året ansat som chefredaktør for Ekstra Bladet.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Journalisten Kasper Kopping, der i 2016 blev dømt for sit ulovlige samarbejde med den såkaldte tys-tys-kilde i Se og Hør-sagen, er blevet ansat på Ekstra Bladets underholdningsredaktion. Det oplyser fagbladet Journalisten.

Det sker, umiddelbart efter at Henrik Qvortrup – tidligere chefredaktør på Se og Hør, der selv blev idømt et års betinget og tre måneders ubetinget fængsel for sit ansvar i samme sag – er tiltrådt som chefredaktør på Ekstra Bladet.

Se og Hør-sagen tog sit udspring i ugebladets samarbejde med tys-tys-kilden, der mod betaling ulovligt videregav kreditkortoplysninger om kendte mennesker til Se og Hørs redaktion.

Kasper Kopping og Henrik Qvortrup deltog begge i det første møde mellem ugebladet og tys-tys-kilde. Kopping blev idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for sin rolle i sagen.

»Jeg har sonet det, der skulle sones«

Det blev mødt med kritik fra flere fronter, da nyheden om, at Henrik Qvortrup ville overtage chefredaktørstolen på Ekstra Bladet efter Poul Madsen kom ud i maj.

Dels gik kritikken på, at en mand med Henrik Qvortrups fortid ikke med troværdighed kunne sidde på så magtfuld en position i mediebranchen.

Samtidig efterspurgte flere et generationsskifte i avisens ledelse.

»Jeg har svært ved at se, hvori fornyelsen ligger i valget af Henrik Qvortrup som afløser for Poul Madsen. Noget kunne tyde på, at man godt kunne trænge til at forny sig. Det går jo ikke alt for godt for Ekstra Bladet. Printoplaget går tilbage for alle medier, men der er få, det er gået så slemt for som Ekstra Bladet. Bedre går det selvfølgelig digitalt. Men netop derfor undrer det mig, at man ikke rekrutterer yngre og mere digitale kræfter«, udtalte medieekspert Lasse Jensen eksempelvis ved den lejlighed til Politiken.

Hvad angår Se og Hør-sagen, mener Henrik Qvortrup selv at være kommet videre. Selv om han erkender aldrig at kunne ryste sagen helt af sig.

»Den her sag vil klæbe til mig for altid. En enkelt Google-søgning vil forvisse dig om, at jeg ikke kommer til at kaste den af mig. Sådan er det«, har chefredaktøren tidligere udtalt til Politiken.

Den nye Ekstra Bladet-journalist Kasper Kopping mener dog, at han endegyldigt har lagt fortiden bag sig.

»Fortiden har jeg besluttet at begrave for lang tid siden. Der er gået rigtig lang tid, så jeg har sonet det, der skulle sones for. Både i den ene og den anden forstand«, siger han til fagbladet Journalisten.