Oprør. De fleste kvindelige turister i Paris har prøvet at blive passet op på gaden af en kontaktsøgende, flirtende franskmand. For så et par år efter senere at få et: »Au revoir, madame«, når man har fået udleveret sin baguette. Hvad skete der?, spørger Politikens Ditte Giese.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Oprør. De fleste kvindelige turister i Paris har prøvet at blive passet op på gaden af en kontaktsøgende, flirtende franskmand. For så et par år efter senere at få et: »Au revoir, madame«, når man har fået udleveret sin baguette. Hvad skete der?, spørger Politikens Ditte Giese.

Mode

Franske feminister vil afskaffe mademoiselle

I kølvandet på Dominique Strauss-Kahn-skandalen har feminismen i Frankrig fået en opvågning.

Mode

Bonjour mademoiselle ...«.

De fleste kvindelige turister i Paris har prøvet at blive passet op på gaden af en kontaktsøgende, flirtende franskmand. For så et par år efter senere at få et: »Au revoir, madame«, når man har fået udleveret sin baguette. Hvad skete der?

I Frankrig skelnes der stadig tydeligt mellem kvinders ægteskabelige status. Det handler om alder, respekt og naturligvis flirtepotentiale, når kvinder et udefineret sted midt i tyverne overgår fra mademoiselle til madame. Men i kontakt med det officielle Frankrig skal franske kvinder hele livet angive deres ægteskabelige status, hvorimod mænd forbliver monsieur, uanset om de er gift eller ej.

For skal du som kvinde oprette en bankkonto, købe en flybillet på nettet eller et køleskab i en hårde hvidevare-butik i Frankrig, så er den der kasse der: mademoiselle eller madame?

To feministbevægelser i gang
Men nu kan det være nok. Feministiske grupperinger vil have mademoiselle-kassen væk fra officielle papirer i Frankrig.

De mener ikke, at deres par- og familieforhold rager offentligheden, og mademoiselle-affæren er blevet noget af et stridspunkt i tiden efter Strauss-Kahn-skandalen, hvor klapjagten går på sexisme og forældede kønsrollemønstre i Frankrig.

Det er de to mest markante feministbevægelser i Frankrig, Osez le féminisme og Chiennes de garde, der har lanceret kampagnen, ’Mademoiselle, la case en trop’ (frit oversat: ’Frøken, en kasse for meget’ – altså på formularerne, red.), på nettet og i medierne for at »huske på, at skelnen mellem madame/mademoiselle hverken er flatterende eller obligatorisk. Og først og fremmest at ordet er et tegn på den fortsatte dagligdagssexisme i vores samfund«.

Det kan virke som en detalje, men det er meget symbolsk for uligheden

»Det kan virke som en detalje, men det er meget symbolsk for uligheden«, siger Julie Muret til avisen Le Monde.

Hun er medlem af bevægelsen Osez le féminisme, der for nogle uger siden på et møde fastslog, at afskaffelsen af ’mademoiselle’ var gruppens næste store kamp efter forårets store antisexismedemonstrationer som reaktion på sagen mod toppolitikeren Dominique Strauss-Kahn, der ellers kandiderede til præsidentembedet i Frankrig, men kom under anklage for at have voldtaget en stuepige i New York.

Sagen blev i øvrigt droppet. Men Strauss-Kahn er stadig under efterforskning for en anden voldtægtsanklage fra den franske journalist Tristane Banon. Sagen har medført en feministisk nybølge i Frankrig, hvor feministerne altså nu vil have afskaffet betegnelsen mademoiselle, som de mener er sexistisk.

Frankrig bagefter sine naboer
Den mandlige pendant til mademoiselle, damoiseau, der groft oversat betyder noget i retning af ’junker’ eller ’adelig ungkarl’, forsvandt fra det franske sprog for næsten et århundrede siden, og de franske feminister mener, at hvis man på alle niveauer i landet gik over til kun at bruge madame, uanset kvinders civile status eller alder, ville det skabe ens betingelser for de to køn, ligesom at det ville stoppe en del diskrimination.

I ordet mademoiselle ligger nemlig også sprogstammen fra ’demoiselle’, der hentyder til en adelig jomfru.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

I Kvinfo sidder kvindehistoriker Jytte Larsen og skriver på andet bind af sit oversigtsværk ’Dansk ligestillingshistorie’. Hun er ikke overrasket over, at debatten om noget så gammeldags som frøken eller frue kører i lige præcis Frankrig:

»Franske kvinder fik først stemmeret efter Anden Verdenskrig, og hele deres kamp for abort og skilsmisselovgivning har været meget hård. Den katolske kirke og hele holdningen til ægteskab er jo helt anderledes i Frankrig end herhjemme. Franskmændene har også en mere formel omgangstone med vægt på titler, hvor vi er meget mere uhøjtidelige herhjemme«, siger hun.

Miss, mrs., ma’m eller ms.

Men Frankrig er ikke alene. Også i USA kan det volde problemer, om man skal kalde kvinder for miss, mrs., ma’m eller ms. Miss er normalt til unge kvinder, mens madam eller ma’m er forbeholdt voksne eller ældre kvinder. Men hvor går skillelinjen? »Det er et minefelt af aldersdiskrimination: Derfor er man altid miss i for eksempel New York, også selv om man ankommer med såvel ægtefælle som oldebørn, mens man i Texas er ma’m fra sådan cirka 15-års alderen«, siger Sanne Udsen, forfatter til bogen ’Takt og tone i tiden’, der i øvrigt bor i Tyskland, hvor man ligesom herhjemme har droppet Fräulein for længst. LÆS OGSÅ »Nu bærer alle ekspeditricer i supermarkeder og lignende navneskilte, hvor der står Frau So-und-so. Jeg er endnu ikke stødt på en Fräulein, så jeg går ud fra, at alle også er blevet fruer i Tyskland«, siger Frau Sanne Udsen. Også i Spanien er man, ifølge de franske feminister bag kampagnen, holdt op med at bruge betegnelsen senorita i officielle papirer. Og måske er tiden moden til at tage opgøret med opdelingen i Frankrig også: »Folk er virkelig vågnet op, når det kommer til ulighed og sexisme efter Dominique Strauss-Kahn-sagen. Og vi tror, disse emner vil være en del af den præsidentielle valgkamp op til afstemningen i maj næste år«, siger Thalia Breton fra Osez le féminisme til www.npr.org.









Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden