Selvsikre. Ellen Pedersen vil i kontakt med de unge, selvsikre fyre, som hun finder meget inspirerende og mener er friske på at tage chancer. Her ses nogle af hendes designs til forår og sommer 2017, som hun viser på modeugen (klik for at se hele billedet).
Foto: Pr-foto

Selvsikre. Ellen Pedersen vil i kontakt med de unge, selvsikre fyre, som hun finder meget inspirerende og mener er friske på at tage chancer. Her ses nogle af hendes designs til forår og sommer 2017, som hun viser på modeugen (klik for at se hele billedet).

Mode

Modedesigner: Det er »fascinerende at kigge på mænd og klæde mænd på«

Modedesigneren Ellen Pedersen laver herretøj, som hun selv ville tage på, hvis hun havde været en dreng.

Mode

Billeder af mænd hænger tæt på Ellen Pedersens opslagstavle. Det er især unge mænd fra New York og London. Fotografierne ser ud til at være nogle år gamle, og man skal ikke kigge længe på dem for at opdage et mønster. Alle fyrene viser med deres påklædning, at de er del af en subkultur.

Mange af dem er korthårede britiske mods i polotrøjer, mens en samling af cool afrikansk-amerikanere med en aura af tidlig hiphop udgør en anden vigtig del af det moodboard, som Ellen Pedersen har hængende til inspiration over sit arbejdsbord.

»Jeg laver tøj, som jeg selv ville have haft på, hvis jeg havde været en dreng. Fyrene på billederne er en slags flamboyante dandyer, og man kan se, at de er optaget af detaljer«, forklarer designeren, der i sin masterafhandling skrev om parkacoatens historie og betydning.

»Jeg kan lide det rigide ved herretøj. Der skal være lommer bag på bukserne og en gylp. Man kan ikke slippe af sted med bare at drapere noget stof. Desuden er det jo fascinerende at kigge på mænd og klæde mænd på«.

Vigtigt show

Ellen Pedersen er netop flyttet ind i et kælderlokale på Vesterbro i København sammen med sine billeder, en solid symaskine, en overlocker og en ældre ghettoblaster, der spiller P1 på lav lydstærke.

Hun er i store træk færdig med den kollektion, hun skal vise ved Copenhagen Fashion Week. Der er show i morgen, og resten af modeugen bruger hun på messen i Bella Center i et forsøg på at finde kunder til sit moderne herretøj med synlige rødder.

For et talent er modeugen en mulighed for at blive set. Ellen Pedersen, 28, har to gange tidligere vist sit tøj frem, men showet på Københavns Rådhus er hendes første på den officielle kalender og det første med gående modeller, livemusik og masser af gæster.

»Showet er vigtigt, men det er endnu vigtigere, at man kan udnytte det i lang tid efter. Det giver billedmateriale, man kan anvende til salg og medier. Det er også lidt skræmmende. Rådhuset er et stort set, så alle er velkomne til at kigge forbi«, siger hun og griner.

Det er kun to år siden, Ellen Pedersen blev færdiguddannet. Målet er at skabe et personligt mærke og leve af det. Foreløbig kommer indtægterne primært fra et kontorjob på halv tid.

Jeg kan lide det rigide ved herretøj. Der skal være lommer bag på bukserne og en gylp. Man kan ikke slippe af sted med bare at drapere noget stof

En del af arbejdet for et gennembrud foregår via London, hvor Ellen Pedersen boede, mens hun studerede på Royal College of Art. Her har hun et pr-bureau, der forsøger at placere hendes tøj i magasiner. Sangeren Olly Alexander fra den populære popgruppe Years & Years er blevet set i en af hendes jakker.

»Det går stille og roligt. Det er nok godt, når man er ny. Jeg er bare utålmodig og vil gerne videre«.

Fra gallapige til mods og skinheads

Ellen Pedersens vej til herretøj og modeuger begyndte i Øster Brønderslev i Vendsyssel. Hun voksede op på en gård og blev fascineret af designeren Isabell Christensen.

»Det var noget med store kjoler, bopæl i Monaco og butik i London. Jeg drømte om at blive del af en glamourøs verden og syede kjoler til alle. Mine gamle venner kan ikke forstå, at jeg nu laver herretøj. »Du var da sådan en gallapige«, siger de«.

Herrerne kom ind i billedet, da Ellen Pedersen gik på Teko i Herning. Designskolen har fokus på håndværk, og hendes interesse for at nørde med teknik og syning trak i retning af mænd og deres hang til detaljer. Forholdet blev cementeret med en master i London.

Det var der, hun for alvor begyndte at dyrke subkulturerne og trække dem ind i sit design.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»London har været hjemsted for utrolig mange subkulturer. Jeg interesserede mig for mods og skinheads og musikken, der hørte til. The Who, The Clash og så videre. Det sjove er, at mange af subkulturerne i dag primært er historiske. I det moderne London er tingene blandet mere sammen«, siger hun.

Den kollektion, som Ellen Pedersen viste ved modeugen i februar, lignede et koncentrat af clubkids, britpop, rave og regulært herreskrædderi, og selv om de historiske referencer var til stede, føltes de klassiske elementer friske.

»Det handler meget om styling. Senest har jeg kigget på hiphoppere fra New York i starten af 1980’erne. Fotografen Jamel Shabazz har taget nogle fantastiske billeder af unge fyre med masser af attitude. De har f.eks. dunveste på, men jeg skal ikke lave en kikset 80’er-vest i dag, i stedet får den længde og proportioner, der passer til 2016. Vi har også bedre materialer at arbejde med«.

Det nytter ikke noget at bruge fortiden til ren nostalgi. Slet ikke, når man som Ellen Pedersen vil i kontakt med yngre selvsikre fyre.

»De er derude og er meget inspirerende. Jeg oplever, at de er friske på at tage chancer med tøjet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce