Prøverum. Ved September Salon får kunderne ikke tøjet med sig med det samme. Det skal først produceres. Her prøver en kunde en kåbe, mens designer Mette Bjerregaard hjælper til og rådgiver.
Foto: Maud Lervik

Prøverum. Ved September Salon får kunderne ikke tøjet med sig med det samme. Det skal først produceres. Her prøver en kunde en kåbe, mens designer Mette Bjerregaard hjælper til og rådgiver.

Mode

Salonkoncept gør op med fast fashion og upersonlige kædebutikker

Det er designerne selv, der viser tøjet frem for kunderne, når September Salon åbner dørene. Konceptet skal minimere spild og sætte fokus på håndværk.

Mode

Det er fredag eftermiddag, og et lyst lokale på Amager er ved at blive fyldt op af kvinder. De får et glas champagne ved ankomsten, og da de tager plads på hver sin skammel, finder de en blyant og et A4-ark med tegninger af frakker, nederdele, skjorter og bukser.

Tegningerne henviser til tøjet, der hænger på stativer foran dem i rummet og udgør vinterkollektionen fra September Salon.

Vil man købe f.eks. en skjorte i en bestemt farve, sætter man kryds på sit ark og markerer sin størrelse. Det er muligt at prøve tøjet, men man får det ikke med hjem med det samme. Det skal først produceres, så der vil gå 8 uger, før damerne i lokalet kan trække i deres nye indkøb.

Det er en del vigtig del af filosofien bag September Salon, at der ikke må være overproduktion, forklarer den ene af de to iværksættere bag salonen, designeren Trine Vestergaard:

»Der er tøj nok i verden, og modebranchen forurener voldsomt. Vi kan kun forsvare at starte et nyt mærke ved at minimere spild og nytænke hele processen. Vi producerer kun det, der bliver bestilt til salonerne, og holder aldrig udsalg eller lagersalg«.

Trine Vestergaard og hendes makker, Mette Bjerregaard, står selv for præsentationen af kollektionen. De viser samtlige indslag frem, tager endda noget af tøjet på og forklarer de fremmødte kvinder, hvordan en veloursweater kan matches på forskellige måder med nederdel eller jeans.

»Der er så meget brug-og-smid-væk-mode. Det er vigtigt for os, at tøjet kan bruges i lang tid, og at man ser lige så godt ud med det på i Paris som i Mundelstrup«, siger Mette Bjerregaard.

Flere gæster

September Salon blev født i Aarhus for halvandet år siden. Efter lang tids sms-udveksling af ideer slog de to designere sig sammen og gik i gang med at opbygge den første kollektion.

Debuten fandt sted for et år siden, og projektet er i sin tredje sæson. Der kommer hele tiden flere gæster i salonen. De seneste uger har man afviklet 11 seatings i Aarhus og 8 i København. Der er plads til maksimalt 25 gæster per gang.

Vi laver ikke noget, der går amok

Målgruppen er karrierekvinder, der ikke tit har tid til at shoppe. De kommer for at skaffe en rygrad til garderoben. Andre arbejder i jobs med krav til stilighed, mens nogle bare synes, at det er sjovt at finde unikt tøj, som naboen ikke har magen til. Desuden kan de lide den personlige forbindelse med dem, der har skabt designet.

Aldersspredningen er stor ved salonen på Amager, og da præsentationen af varerne er overstået, bliver det hurtigt tydeligt, at September Salon ikke kun er for én kropstype.

Lokalet omdannes til ét stort prøverum med behov for størrelse 34 såvel som størrelse 44.

Trine Vestergaard og Mette Bjerregaard skifter funktion og bliver til rådgivere i størrelse og snit, og den nære kontakt med kunderne smitter af på designet.

»Vi var nervøse, de første gange vi skulle møde folk. Det var vi som designere ikke vant til, men nu er det sjovt og lærerigt. Vi har et par bukser i kollektionen, som har været med fra starten. De er blevet justeret flere gange, og nu er faconen ved at være rigtig«, forklarer Mette Bjerregaard.

Stilen i designet er klassisk og underspillet. Man kan gå på en direktionsgang klædt i September Salon og se cool ud uden at larme. Forbillederne er den rolige elegance, man kender fra Céline, Chloé eller Stella McCartney.

»Vi laver ikke noget, der går amok. Der er ingen klovnerier«.

Arbejder med rester

Ideen med en modesalon er langtfra ny. Det var en stor ting i første halvdel af det forrige århundrede, inden masseproduktionen af modetøj tog fart. De fleste stormagasiner og velrenommerede skræddere holdt modesaloner og viste sæsonens kreationer frem for stamkunderne.

September Salon er ikke alene på markedet i dag. I København holder Miss Dotty salon et par gange om året, mens mærket EE12 også viser frem og producerer på bestilling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nutidens saloner kan ses som et opgør med fast fashion og upersonlige kædebutikker, og fordi kollektionerne typisk er små, giver det nogle muligheder for at skaffe usædvanlige materialer.

LÆS ARTIKEL

»Vi har en regel om, at vi ikke må bruge ting, der ikke eksisterer i forvejen. Derfor opkøber vi metervarer, der er i overskud fra de store modehuse«, siger Trine Vestergaard.

Der er således Cerutti-stoffer i bukserne og Liberty-print på en skjorte, mens sæsonens vinterfrakker er lavet af et stof, som stjernedesigneren Raf Simons har udviklet for Kvadrat. Det er samtidig med til at holde priserne på de små kollektioner nede.

Mette Bjerregaard siger:

»Sidste vinter fik vi fingre i materialer fra Gucci. Hvorfor skal man væve nyt stof, når der findes så mange fantastiske leftovers?«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce