Den britiske avis The Guardian bragte forleden en artikel, der beskriver, hvordan hjemmebrændte cd’er i en kort periode var en vigtig del af det at være musikfan. Man kunne komme langt med en cd-r, som skiverne hedder, og for generationen af musik- og filmfans, der blomstrede omkring årtusindskiftet, var de tomme skiver vejen til lykke og kunne fyldes med masser af musik. (Anderledes så det ud for musikbranchen).
Artiklen konstaterer til gengæld, at hjemmebrænding af cd’er i dag er en lige så stendød aktivitet som at betale via girokort på posthuset. Mange computere har end ikke et drev til at brænde informationer på en cd-skive, og streaming har ædt musikmarkedet.




























