Politikens rockanmelder Kim Skotte er bedstefar og for længst færdig med at høre The Cure og pleje sin indre goth. Troede han. Indtil The Cure meldte sig på banen med ’Songs of a Lost World’.
I rollen som gammel minder han mig om, hvem jeg var som ung, men også om, hvem jeg er nu
Politikens rockanmelder Kim Skotte er bedstefar og for længst færdig med at høre The Cure og pleje sin indre goth. Troede han. Indtil The Cure meldte sig på banen med ’Songs of a Lost World’.
I rollen som gammel minder han mig om, hvem jeg var som ung, men også om, hvem jeg er nu
2025. Robert Smith ligner ikke bare sig selv på indersiden, men også på ydersiden.
Lyt til artiklenLæst op af Kim Skotte
12:24
Henter...
Jeg havde egentlig troet, at Robert Smith fra The Cure og jeg for længst havde sagt hinanden, hvad der siges skulle.
Bevares, The Cure har igennem årene fortsat med at levere lange koncerter, hvor der ikke var en finger at sætte på udførelse og engagement. Men som bedstefar og gammel arbejdshest havde jeg placeret The Cure et sted i min fortid, hvor dyster spleen og weltschmerz blev dyrket til bunds.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.