»Det er meget ... sådan der ... flot«, var der en ung kvinde, der sagde inden koncerten i den flotte koncertsal, hvor roséen flød i glassene – på en måde også en passende arena til Emma Sehested Høegs ornamenterede voksenpop, som ingen kulisse kan være for fin til.
Koncerten havde selvfølgelig en scenografi, bandet stod på farverige runde plateauer, der ledte tankerne hen på et amerikansk talkshow, fra da farvefjernsynet stadig var nyt.


























