’Det går en man omkring i mina skor’ har altid forekommet mig at være en smågenialt slentrende jazzpopsang om at føle sig lidt ude af trit med sig selv.
At det også er en drukvise, har jeg vist aldrig rigtig tænkt på.
Men i spidsen for sit orkester introducerede Bo ’Kasper’ Sundström sangen som en af to meget svenske fortællinger om at gå på kro og have svært ved at finde den lige vej hjem.