Rapportage Arcade Fire nærmer sig toppen og KB-Hallen

Lyt til artiklen

Paris 2005: Mod slutningen af Arcade Fires koncert på Nouveau Casino begiver den canadiske gruppe sig fra scenen ned gennem publikum og ud på gaden. Et stunt, de har udført så mange gange før, og som har været medvirkende til at opbygge canadiernes ry som fabelagtigt liveband og givet dem en dedikeret fanskare, der har antaget nærmest kultiske dimensioner. Men denne aften i Paris følger publikum overraskende nok ikke med. Det afskrækker dog ikke Arcade Fire, der fortsætter ufortrødent ned ad gaden, stopper foran en tilfældig lejlighed og spiller en sang for en undrende familie, som sidder midt i aftensmaden.

Toppen af den musikalske verden
»Det handler om at gøre, hvad du gerne selv vil se«, sagde frontmand Win Butler i et interview med Q Magazine i juli om gruppens koncerter. Lillebror og multiinstrumentalist William Butler uddyber:

»Det kommer sig af oplevelser, vi selv havde som unge. Jeg mener, hvad var det lige ved den Radiohead-koncert, der fik mig til at gå amok, da jeg var 15 – og hvorfor husker jeg den så tydeligt den dag i dag? Det er samme intense oplevelse, vi vil give vores fans«, fortæller han over telefonen fra Cardiff.

Dog er der blevet længere mellem turene ud blandt publikum, i takt med at Arcade Fire har bevæget sig op i toppen af den musikalske verden og over på større scener med de to overmåde skamroste album ’Funeral’ (2004) og dette års ’Neon Bible’.

Genialt originalt
Arcade Fire blev dannet i 2003 af amerikanske Win Butler og hans canadiske kone Régine Chassagne. Det syv m/k høje band indspillede samme år en ep, som af fans kaldes ’Us Kids Know EP’, inden de i 2004 debuterede med det selvfinansierede album ’Funeral’.

Efter at de var blevet rost til skyerne af David Bowie og det toneangivende musikmagasin Pitchfork Media, skrev amerikanske Merge Records kontrakt med bandet, der med ’Funeral’ gav selskabet dets første placering på Billboard 200.

Albummet blev et helt overvældende gennembrud, der indtil videre er solgt i mere end en million eksemplarer på verdensplan, blandt andet i kraft af solide stjerneanbefalinger fra Bowie, Coldplays Chris Martin og U2 (der brugte sangen ’Wake Up’ fra ’Funeral’ som intromusik på deres Vertigo-tour).

Tematisk var albummet løseligt baseret på en række dødsfald blandt bandmedlemmernes slægtninge i tiden omkring indspilningerne, og kombinationen af det morbide med bandets nærmest euforiske art-rock var genial-original.

Soundtracket til dommedag
En decemberaften i 2004, da deres første store – og succesfulde – nordamerikanske turné sluttede, sad Butler og frue og proppede rå mængder af dollarsedler i brune poser. Selv om Arcade Fire havde opnået deres gennembrud, havde de stadig hverken manager eller økonomiansvarlig, så de måtte sørge for sig selv.

Som de sad der – og pludselig var blevet en del af det pengefikserede samfund, som de altid har opponeret imod – opstod sangen ’Windowsill’. Med linjerne »Don’t wanna fight in a holy war/ Don’t want the salesman knocking on my door/ I don’t wanna live in America no more« favner den en stor del af temaerne på dette års ‘Neon Bible’, der står som et helt forrygende pompøst og fængende soundtrack til dommedag.

Et album, der placerer Arcade Fire helt oven på de senere års bølge af politisk orienterede musikere sammen med engelske The Good, The Bad & The Queen og Coldplay – samt selvfølgelig de evige protestrockere U2, Pearl Jam og Bruce Springsteen.

Ikke decideret politiske »Det er kun godt at være engageret. Da vi invaderede Irak, var stemningen nærmest ligegyldig blandt flertallet. Det har været en brat opvågning, men det skal til engang imellem«, siger Will Butler, men understreger, at han ikke betragter sig selv og Arcade Fire som decideret politiske. »Jeg har aldrig kunnet finde hoved og hale i storpolitik. Det handler altid om at finde et kompromis, og jeg har svært ved at se, hvad der er rigtigt og forkert – især fordi det hele virker forkert lige nu«. Derfor føler en stor del af verdens musikstjerner også en forpligtelse til at bruge den opmærksomhed, vi giver dem, til at gøre godt. Hvor Coldplay har kastet sig ind i kampen for fair trade med den tredje verden, har Arcade Fire vendt blikket mod de syge blandt verdens fattigste. »Det kræver så lidt at bruge opmærksomheden, at det næsten er kriminelt, hvis vi i det mindste ikke bare nævner nogle af de ting, der er galt. På denne turné har vi hævet billetprisen med 1 dollar (10 kr. i Danmark, red.), som går til organisationen Partners In Health, der hjælper fattige på Haiti. På den måde er vi med til at sikre en generations fremtid, og folk er jo ligeglade med, om de skal betale 39 eller 40 dollar for en billet«, konstaterer Will Butler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her