Der var engang, for ikke så længe siden, da man, hvis man tog til koncert for at høre Marina and the Diamonds, ville forvente at se en sangerinde ved navn Marina og et band ved navn the Diamonds.
Men da Marina Diamandis spankulerer frem til scenekanten og siger: »Hej, jeg er Marina and the Diamonds« – og dermed kaster grammatik, matematik og logik over bord – går det op for én, at moderne bandnavne ikke følger samme gamle rille som, lad os sige, Martha Reeves and the Vandellas eller Buddy Holly og the Crickets. Undrer os ikke Diamandis følger derimod en stigende tendens blandt nye kunstnere: solister, der kalder sig selv ved bandnavne.






























