Engang sluttede festivalsæsonen, når finalebandet havde arbejdet sig igennem deres ekstranumre på Orange Scene, og Roskilde Festivals vagter havde smidt den sidste campist på et tog mod København.
Resten af sommeren hvilede den søvnige feriestemning som en tung dyne over hovedstaden. Klubberne var lukket. Der var længere mellem koncerterne. Og parkerne blev brugt til solbadning – ikke til fest.
Sådan er det ikke længere. Roskilde-feberen har knap nok lagt sig, før københavnerne atter er inviteret til festival. De næste uger byder på ikke mindre end syv festivaler rundt omkring i byens kroge.
LÆS OGSÅ Guide: København svømmer over af festivaler
Fra i dag kan du for eksempel opleve kunst og musik gå op i en højere enhed, når Trailerpark Festival for tredje år i træk rykker ind i Copenhagen Skatepark ved Enghave Station.
Trailerdronning og 200 frivillige forbereder festival i døgndriftGUIDE
Lidt derfra, på Teglholmen, har Københavns homoseksuelle og transseksuelle miljø festet, lyttet og diskuteret siden i mandags.
Og lørdag bliver Østre Anlæg ved Statens Museum for Kunst omdannet til én stor chillout-event, når Stella Polaris traditionen tro rykker ind med højttalere og afslappende toner.
Festival hver weekend
Næste weekend står byens ravere i kø, når den efterhånden legendariske elektroevent Raw er tilbage, mens dem, der mere er til tilbagelænet strandstemning, kan tage til Copenhagen Cable Park på Amager, hvor bookingbureauet Ink Ink for anden gang byder velkommen til minifestivalen Musikdagen.
Om et par uger er der dømt elektronisk leg, når Strøm indtager byen, og i september er det endnu en gang tid til Endless Gratitude – festivalen, der forener dansk og amerikansk kunst og musik.
Det er altså efterhånden mere reglen end undtagelsen, at en sommerweekend i hovedstaden byder på mindst en festival.
Fælles for den næste tids begivenheder er, at de alle har rod i Københavns musikalske undergrund. Det giver arrangementer, som er langt klarere defineret end de store rockfestivaler.
En niche publikum kan forstå
Og netop her ligger de små festivalers styrke, mener Fabian Holt, der forsker i musik og event på Roskilde Universitet:
»De skaber en klar ramme for et miljø eller en musikscene, som ellers er usynlig i byen. De små festivaler har fundet en niche og dyrker den på en måde, som publikum kan forstå«, siger Fabian Holt, der samtidig peger på, at de små festivaler især taler til subkulturernes feinschmeckere.
»De er helt klart attraktive for den gruppe mennesker, der gerne vil markere sig lidt mere. Dem, som er lidt mere kræsne og ikke gider gå til en event, der vil en masse forskellige ting«.
»På Roskilde er man del af et stort fællesskab, men det er en broget karavane. På de små festivaler, derimod, er det lidt mere klart defineret, hvilket fællesskab man er en del af«.
Musik på musikkens præmisser
Med 40 år på bagen og megastjerner på plakaten er Roskildes position som sommerens altoverskyggende festivalhøjdepunkt svær at rokke ved.
Men Fabian Holt mener alligevel, at de små festivaler i visse tilfælde kan konkurrere med Nordens største musikbegivenhed.
»Nogle vælger Roskilde fra, fordi de simpelthen foretrækker noget, der er lidt mere fokuseret. Det gælder især fans af den elektroniske scene, som har flere gode festivaler hen over sommeren«.
Små festivaler bedst til dj's
Frederik Birket-Smith er del af dj-kollektivet Ohoi!, medarrangør af Raw og leder af Strøms kuratorgruppe. Han er enig med Fabian Holt i, at den elektroniske musik har bedre vilkår på byens små festivaler end på Roskilde.
»Vi tilbyder elektronisk musik under de rette former. Musikken bliver præsenteret på sine præmisser og ikke på de klassiske rockpræmisser«.
»Jeg var med til at foreslå nogle elektroniske navne til Roskilde i år, og de kom også på, og det var fint nok det hele. Men da det kom til stykket, skulle de spille på den der klassiske rockscene med stort lysshow, masser af plads og alt det andet, der ville fungere fint til et rockband, men ikke rigtig dur til en enkelt dj, som er fløjet ind fra London, og egentlig helst bare vil stå i et hjørne og spille noget god musik«, siger Frederik Birket-Smith, som i det københavnske klubmiljø er bedre kendt under dj-aliasset 2000F.
Byen en del af oplevelsen
En stor del af de små festivalers succes skyldes også deres evne til at bruge byen på en ny måde.
Gadefestivalen Distortion har siden 2000 huseret i de københavnske gader. Vesterbro Festivalen, som vækstlagets festival Start! hed engang, inviterede til koncerter i Kødbyen, længe inden de gamle slagtehaller udviklede sig til byens nyeste forlystelseskvarter.
Distortion skærer ned på technoenOg folkene bag Raw finder hvert år et nyt og hidtil uopdaget industriområde til deres fest.
»Mange vil gerne prøve noget andet end de spillesteder, som de kender så godt. Med festivalerne kan man komme ud og opleve byen, og det betyder rigtig meget«.
»Distortion, Stella Polaris og Trailerpark er eksempler på festivaler, som bringer musikken ud i parker og byrum, så man oplever, at hverdagens og offentlighedens rum transformeres. Byen bliver en større del af selve oplevelsen, end hvis arrangementet havde fundet sted på en klub«, mener Fabian Holt.
Farmor til fest med Bjørn Svin
Og når subkulturerne rykker ud i byrummet, tiltrækker de ikke bare de faste disciple. Omgivelserne gør, at også dem, som aldrig ville have lagt vejen forbi arrangementet, hvis det fandt sted på en klub, bliver nysgerrige.
»Fordi Strøm foregår over hele byen, er der en stemning af, at folk bliver en del af det og begynder at skue ud over deres sædvanlige musikalske jagtmarker, selv om de ikke normalt lytter til elektronisk musik«.
»For eksempel var min farmor på 93 med, da vi arrangerede Trans Metro Express sidste år, og hun syntes, at det var skide sjovt at sidde i et metrotog og lytte til Bjørn Svin«, fortæller Frederik Birket-Smith.
Dårlig økonomi
Men det øgede udbud af festivaler har selvfølgelig også en bagside: Forleden kom det frem, at Start! Festivalen kæmper med dårlig økonomi efter dette års arrangement, hvor billetsalget svigtede.
Samme regnvåde weekend fandt den debuterende endagsevent Copenhell ud af, at de måske havde sat barren for højt. I hvert fald gik der væsentlig færre gæster igennem tælleapparaterne, end folkene bag festivalen havde regnet med.
Og ifølge Fabian Holt er det da også de middelstore arrangementer med en højere billetpris, der bliver tabere i kampen om festivalgæsterne.
»Når der er gratis tilbud, er der mange, som er tilbøjelige til at vælge dem – især de helt unge. Det tager typisk ti år, før en festival har skabt en så stærk identitet, at folk er villige til at betale en høj pris for at komme med. Og så kan det være svært for en ny festival at få mange betalende gæster, hvis prisen nærmer sig niveauet for de store festivaler«.
Altid plads til et godt tilbud
Trods det store udvalg af festivaler er Paw Seitzberg, som er arrangør af Musikdagen, ikke bange for at blive glemt i vrimlen. Modsat Start! og Copenhell er hans arrangement nemlig gratis.
»Næ, jeg tror såmænd nok, at der vil være plads til os igen i år. Vi er en gratis festival, vi tilbyder en masse god musik fra undergrunden, og så foregår det hele i en genial oase, som ingen vidste, at vi havde her i København. Det synes jeg egentlig er et ret godt tilbud«.
fortsæt med at læse
