Ulrik Cold fik et bemærkelsesværdigt levned, der bragte ham til verdens største scener og til de mindst spektakulære af entertainment-lokaliteter. Den københavnske advokatsøn var oprindelig selv jurist, men hans usædvanligt flotte og gode basstemme førte ham til sangundervisning hos pædagogerne Else Brems, Holger Byrding og Peer Birch - efter at han som knægt havde gjort sig smukt i Københavns Drengekor på Skt. Annæ Gymnasium. Lagt mærke til den unge sanger blev der også, da Ulrik Cold diverterede med sin imponerende stemmepragt i Studenteroperaens opførelse af Monteverdis 'Poppeas kroning'. Fra 1969 var Ulrik Cold ansat ved statsteatret i Kassel i Vesttyskland; det blev også til gæstespil ved Komische Oper i Berlin i begyndelsen af 70’erne, før Ulrik Cold i 1971 vendte hjem til Danmark - som sangsolist på nationalscenen. Fire år senere indtog han stolen som operachef. De knap to sæsoner på den post blev ikke lykkelige for Ulrik Cold, der både oplevede sparetider, en efterhånden ikke ringe opposition mod hans ledelsesstil og en stor lyst til at vende tilbage til rollen som aktiv sanger. Allerede i 1968 var Ulrik Cold debuteret på Den Jyske Opera i rollen som ypperstepræsten Sarastro i Mozarts 'Tryllefløjten'. Det var et parti, der skulle gøre Ulrik Cold berømt over hele kloden, da Ingmar Bergman i 1975 hentede ham til sin filmversion af samme opera. Og tog for sig af mulighederne ude i verden - det gjorde Ulrik Cold i sin storhedstid som sanger, samtidig med at han passede sine danske forpligtelser. Han sang Massenets ' Don Quixote' på Komische Oper i Berlin og i Paris, og Wagner-faget passede ham optimalt i roller som Fafner i 'Ringen' og en betagende Gurnemanz i 'Parsifal'. Mange vil huske hans monumentale Saul i Carl Nielsens bibelopera 'Saul og David', ligesom rollen som Mefisto i Gounods 'Faust' i den grad var Colds gebet. Det samme gjaldt Verdis buldrende 'Falstaff'. Sammen med den australske supersopran Dame Joan Sutherland, som døde forleden, sang Ulrik Cold Bellinis 'Puritanerne' i Stockholm, og han var også med, da Alban Bergs opera 'Lulu' blev opført på Christiansborg Ridebane. Da karrieren på de store scener var ovre, kastede den høje, elskværdige og efterhånden næsten folkekære Ulrik Cold sig med stor appetit over mangfoldige andre gøremål. Sammen med harmonikaspilleren Bodil Heister har han optrådt med italienske arier og svenske viser - fra Bellman over Sjöberg og videre til 'Porgy and Bess' og 'Showboat'. Cornelis Vreeswijks univers havde han også musikalsk styr på. Han har lavet gadeteater med Jytte Abildstrøm og optrådt i så forskellige film som 'Walter og Carlo i Amerika' og Lars von Triers tv-serie 'Riget'. Cold var julemand i tv-julekalenderen 'Bamses Julerejse', kirkesanger i Høje-Taastrup Kirke og en - juridisk kyndig - medarbejder på Engtrøm & Sødrings musikforlag. Fra 1998 til 2008 var Ulrik Cold desuden en respekteret opera-anmelder ved dagbladet Børsen. Ulrik Cold blev i går af en kollega beskrevet som »et sårbart, følsomt og betænksomt menneske«. Hans sidste år var præget af sygdom, men beskedenheden gav han aldrig slip på. Ulrik Colds 71-årige liv fylder kun syv linjer i Kraks Blå Bog. I virkeligheden fyldte det meget, meget mere.