Søren Huss mindes sin afdøde kone i ny musikvideo

Sorg. Sonja Richter spiller med i den nye musikvideo, der udspiller sig på bagsædet af en Rolls Royce.
Sorg. Sonja Richter spiller med i den nye musikvideo, der udspiller sig på bagsædet af en Rolls Royce.
Lyt til artiklen

Instruktøren Nicolo Donato, der blandt andet har instrueret spillefilmen Broderskab blev rørt over Søren Huss' historie.

Derfor tog han straks kontakt til musikeren for at høre, om han måtte få lov at sætte billeder på et af numrene fra pladen Troen & Ingen.

»Jeg så Søren i et indslag på Nyhederne, og hans ord og musik ramte mig lige hjertet«, siger Nicolo Donato til politiken.dk.

Saybia-sanger er tilbage tre år efter tragedien

»Jeg blev inspireret til at sætte billeder på hans ord og kontaktede ham egentlig bare uopfordret med en ret enkel idé. Det var så heldigt, at Sonja Richter var frisk på at være med i videoen, og jeg er rigtig stolt af resultatet og af at få lov til at arbejde med både hende og Søren«, siger Nicolo Donato.

Fra bagsædet af en Rolls
Søren Huss fra bandet Saybia mistede for godt tre år siden sin kone ved en trafikulykke og har siden skrevet en plade om sorgen. En plade, som er blevet vel modtaget af såvel anmeldere som de danske musikkøbere.

Søren Huss' sørgesange ligner begyndelsen til noget nyt

Videoen til sangen 'Du Er' foregår på bagsædet af en Rolls Royce - Silver Shadow. Det er Nicolo Donatos første forsøg med musikvideogenren. Se den herunder.

Peter Jørgensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her