Copenhagen JazzHouse, Vega, Pumpehuset og alle de andre store spillesteder i København er så pressede på pengepungen, at flere af dem er eller lige har været lukningstruede. Der bliver ganske enkelt ikke langet nok fadøl over bardisken.
Afholdsfolk til rockkoncert
For det er især alkoholindtægterne, spillestederne lever af. Og det er en skrøbelig forretning i krisetider, hvor folk tilsyneladende er blevet afholdende til rockkoncerter, siger musikbranchen.
»Det hænger simpelthen ikke sammen. Man forventer kulturpolitisk set, at vi både kan levere kultur og så sælge en masse øl for at få det til at hænge sammen. Efter finanskrisen er det blevet meget tydeligt, hvor uholdbart det er«, forklarer Jesper Nordahl, som både er formand for sammenslutningen Spillesteder.dk og centerleder for spillestedet Amager Bio.
På netop Amager Bio er omsætningen i baren på kort tid faldet med 30 procent, konstaterer Nordahl.
For høje forventninger
Landsformand for Dansk Musiker Forbund Anders Laursen mener heller ikke, det er rimeligt, at spillestederne skal være så afhængige af ølsalg, at de risikerer at gå nedenom og hjem i krisetider.
»Sammenlignet med andre kunstarter er forventningerne til spillestedernes egenindtjening alt for høj. Eksempelvis vil Det Kongelige Teater ikke være lukningstruet, selv om der ikke blev solgt hvidvin i pausen«, mener Anders Laursen.
Ingen guld og grønne skove
Og der er noget om snakken, erkender både lokalpolitikere i København og politikere fra begge sider af Folketinget.
»Man skal være både døv og blind, hvis man ikke er klar over, at de rytmiske spillesteder har økonomiske vanskeligheder. Det er ikke holdbart, så vi arbejder på at finde nogle løsninger«, siger Venstres kulturordfører, Troels Christensen.
»Jeg lover ikke guld og grønne skove, men det er absolut øverst på dagsordenen for kulturinvesteringer. Personligt er jeg meget tilfreds med det, som spillestederne præsterer. Vi får meget for pengene, de bidrager i høj grad til den kulturelle folkesundhed, og det giver fællesskaber på tværs af mange skel«, siger han.
Besparelser giver ingen mening
Som det ser ud lige nu, er regeringen dog ved at fastfryse støtten til livemusikken i en årrække som led i en større besparelse i støtten til erhvervslivet. At det rammer spillestederne, er der en række tekniske forklaringer på, men det kan stadig nå at blive ændret under de igangværende finanslovsforhandlinger.
»Besparelser på musikken er ikke noget, som er vokset i min baghave, for det giver ikke nogen mening. Det, der ikke kan forklares, kan ikke forsvares. Og det kan det her altså ikke«, lyder det fra Venstres kulturordfører.
De positive udmeldinger fra regeringen er fine, mener spillestedsformand Jesper Nordahl, som dog vil se handling bag ordene, før han klapper i hænderne.
Dobbeltmoral og øldrikkeri
Copenhagen JazzHouse er et af de spillesteder, som har været lukningstruet. Men en ny bestyrelse og ledelse har med foreløbig succes løftet spillestedet ud af den værste økonomiske krise.
»Vi er på kort sigt blevet reddet af støtte fra Københavns Kommune og Nordea-fonden. Men både vi og de andre spillesteder er nødt til at skabe andre indtægter. Vi må prøve at leje lokaler ud til virksomheder, skabe bedre sponsorindtægter og fondsstøtte samt trække flere publikummer til«, siger Lennart Ricard, bestyrelsesformand for JazzHouse og tidligere formand for Statens Musikråd.
»Men det er en stor udfordring. Som systemet fungerer lige nu, så skal vi opfordre unge mennesker til at drikke et par øl mere for at få det til at løbe rundt. Udviklingen er, at de unge drikker mindre, end de plejer. Det har jeg sympati for, så det er en underlig dobbeltmoral, at alkoholindtægter skal være afgørende for os. For musikdrift har altid givet underskud«.
