Den dag, jeg fyldte 18, købte jeg bokssættet ’Peel Slowly and See’, der indeholdt samfulde fire studiealbum med Velvet Underground plus en række demoer, liveoptagelser og en bog med et essay skrevet af Rolling Stone-journalisten David Fricke. Boksen var en fødselsdagsgave til mig selv. Det virkede som den rigtige ting at gøre. For når nu jeg selv var på vej til at blive voksen, gav det kun mening, at jeg på samme tid for alvor tog mig sammen til at lære det band at kende, som oppe i mit hoved på det tidspunkt om nogen var dem, der gjorde rockmusikken voksen.
Set fra mit eget unge frøperspektiv var Velvet Underground bandet, der lodsede de uskyldsrene teenageforelskelser ud til højre og udstyrede rockmusikken med både seksualdrift og stofmisbrug og samtidig krydrede hele svineriet med en formfuldendt fascination af den sadomasochisme, der blandt andet gav bandet dets navn. Standardpensum At andre bands som The Seeds, Jefferson Airplane, 13th Floor Elevators og giganterne Beatles og Rolling Stones for den sags skyld få år forinden havde flirtet med både underliv og stoffer, forstod jeg først for alvor senere.
