Pato Siebenhaar sad under en trækrone den augustdag for et par år siden, da det for alvor gik op for ham, at der var noget særligt med hans hjemland og dets sange.
Det var hans fødselsdag, og han var taget i Dyrehaven med sin mormor. Da støvregnen begyndte at drysse ned fra himlen, søgte de to ly under et stort egetræ.
»Og mens vi sidder der, begynder min mormor pludselig at synge ’Iiiiii-iiii skovens dybe stille ro’. Med den der vibrator, som kun gamle mennesker har. Og der tænkte jeg: Vi har altså et eller andet helt særligt her i Danmark. Og det har vi jo også. Jeg kan ikke altid lige sætte fingeren på, hvad det er, der er dansk. Men der er noget«.
I september udgav Pato Siebenhaar så sangen ’Fladt land’, der er hans eget bud på, hvad det vil sige at komme fra Danmark.
»Jeg har aldrig sunget på dansk før. Det var det, jeg var mest bange for i verden. Jeg tænkte: Nu prøver jeg. Og så kan jeg lige så godt tage den fulde konsekvens og lave en sang om det, jeg kommer fra«.
Pato Siebenhaar er langtfra den eneste, som netop nu synger om det sted, han kommer fra. Og hitter med det. Inden for bare de seneste par uger har en håndfuld bands eller artister haft stor succes med at synge om deres hjemstavn.
Dermed puster de liv i en lang dansk tradition blandt sangskrivere for at besynge, hylde og reflektere over den egn, by eller plet i verden, de kommer fra.
En hyldest til Nordvest
Blandt de nye hjemstavnssangere er, ud over Pato, folkbandet Klondyke med sangskriver Mikael K. i forgrunden, der i mandags udgav ’Udkantsland’, et helt album om livet i det, medierne kalder Udkantsdanmark.
I september uploadede dj’en Ras Money sin hyldest til Københavns Nordvestkvarter, ’Bor Her’, på YouTube under aliasset Raske Penge.
Med ’Østjylland Dreaming’ hyldede Simon Kvamm og Peter Sommer som De Eneste To for et lille års tid siden livet der, hvor de er vokset op, mens Tina Dickow med nummeret ’Copenhagen’ sang om det København, som hun netop var vendt hjem til efter mange år som sangskriver i solitude i London.
Tusmørket på Knippelsbro
Og så er der det purunge københavnerband Ulige Numre, som for et par uger siden fik en jordskredsdebut med singlen ’København’ – en poetisk ode til livet i vores hovedstad, som i videoen blev ledsaget af en strøm af storbyromantiske og lokalpatriotiske billeder.
En knugende smuk Michael Strunge, der ryger smøger på et gadehjørne. En euforisk Distortionfest i Vesterbros sidegader. En bajerpause i Rottehullet med Meyer og Olsen. Et 1-0-mål fra en lun juniaften på Nya Ullevi i 1992.
En Langebro, som åbner sig, før cyklisterne er nået over på den anden side. Alt sammen bundet sammen af en forsanger, som syngende går igennem de gader, som udgør hans København.
40.000 hits på YouTube
Men ikke kun hans, tydeligvis. For publikum har taget imod kærlighedserklæringen til København med helt usædvanlig åbne arme.
Lysten til at høre en hyldest til hovedstaden har indbragt Ulige Numre 40.000 hits på YouTube og 3.000 delinger på Facebook – på lidt over en uge.
Ulige Numre har ramt noget med deres storbyhymne. Teksten til ’København’ blev til i en periode i foråret, hvor Ulige Numres sanger og sangskriver, Carl Emil Petersen, lige var flyttet hjemmefra og turnerede rundt på byens barer for at finde et eller andet. Sig selv måske. Eller en, han kunne forelske sig i.
»Da jeg skrev sangen, tænkte jeg på nogle af alle de steder, jeg kommer igennem, når jeg går hjem om morgenen. Når jeg for eksempel krydser Knippelsbro for at komme til Christianshavn. Midt imellem tusmørket og morgenlyset er der så smukt på lige nøjagtig det sted i København. Jeg får altid en følelse af melankoli, når jeg går der. Det er et sted, jeg altid vender tilbage til«, fortæller han.
»Hver gang jeg går over den bro, tænker jeg over, om jeg egentlig har flyttet mig, siden jeg gik der sidst. Og det har jeg sgu for det meste ikke. Det er den der meningsløshed ved at gentage de samme ritualer weekend efter weekend, jeg synger om i ’København’«.
Carl Emil Petersen er 20 år, voksede op på Christianshavn og deler i dag en lejlighed på Amager med en ven.
»Jeg har aldrig boet andre steder end i København. Det er den eneste by, jeg kender, så selvfølgelig inspirerer byen mig på en eller anden måde. København er min kulisse. Jeg elsker for eksempel at sætte mig ind i en bus uden rigtig at skulle nogen steder. Bare sidde og kigge på københavnerne og forestille mig, hvem de er, hvor de skal hen, og hvad de arbejder med«.
’Vi finder sgu nok ud af det’
Et sted i Københavns Nordvestkvarter sidder Raske Penge og ser Ulige Numres video til ’København’ danse ind over sin computerskærm. Han smiler ad det grynede klip fra ’Huset på Christianshavn’, og han griner ad den sekvens, hvor en gruppe unge stjæler en politibetjents kasket, mens han bliver interviewet til TV-avisen.
»Der er helt sikkert et eller andet identificerbart over den video. Det er også mit København, de viser der. Fester og optøjer i gaderne«, siger han og bøjer sig over tastaturet for at spole tilbage til et klip, hvor en gul HT-bus kører gennem en gigantisk regnpyt. Han fryser billedet.
»Den dag kan jeg faktisk godt huske. Det var ved skybruddet sidste sommer, og jeg skulle spille til en gadefest lige herovre på Provstevej«, siger han og peger ud ad stuelejlighedens vindue.
»Det øsede ned, og jeg var sikker på, at det var aflyst. Men pludselig bankede det på ruden, og så stod arrangørerne derude og råbte »Hey, vi er ved at være klar. Du kan godt komme med dine plader«. Det er det, jeg mener, når jeg i min sang synger om »kommunister, der holder ud som stærk læder« – selv på en historisk regnvåd dag, hvor alle byens kældre stod i vand, insisterede Nordvest på at gennemføre vejfesten«.
En landsby inde i en storby
Det er det Nordvest, Raske Penge nu har lavet en sang til. På ’Bor Her’ rapper han om en bydel, hvor enarmede tyveknægte, borede knallerter og drankerbænke blander sig med byggetomter, autoværksteder og kebabretter. En landsby inde i en storby, som han siger i nummerets første linje.
»Jeg holder virkelig meget af Nordvest. I og med at det ikke lige er et sted, man bruger, hvis man ikke bor her, er der en meget lokal stemning, som er ret hyggelig. Og så er der en mangfoldighed herude, som du ikke finder nogen andre steder i Danmark. Kiosken, hvor man engang kunne købe hash, ligger lige over for Irma. Og de store villaer ligger klos op og ned ad betonbyggerierne. Der er sådan en ’vi finder sgu nok ud af det sammen’-følelse herude«.
Ideen til ’Bor Her’ opstod, da Rasmus Poulsen en dag var på besøg i reggaesangeren Klumbens studie, og de to tilfældigvis begyndte at improvisere over deres respektive bydele.
»Han rappede om Nørrebro, og der gik det op for mig, at Nordvest fortjente en sang. I øvrigt kommer jeg jo fra en hiphopkultur, hvor der er tradition for, at man synger om sin by, så det faldt mig naturligt at starte her, hvor jeg bor«.
Store følelser i cyberspace
I dag er Raske Penges ode til livet i Nordvest ude på dobbeltsingle sammen med nummeret ’Rundt’, hvor han i øvrigt får hjælp af førnævnte Klumben.
Coveret består af snapshots fra gaderne omkring Rasmus Poulsens lejlighed. Kösk Kebab. Ungdomshuset. Nørrebro Station. En kvinde i burka. En dranker med cowboyhat. Videoen til nummeret kører videre i samme visuelle rille.
Her er det Rasmus Poulsens egne sort-hvide billeder, som tegner et portræt af en bydel, der på en gang er rå og kærlig.
Og ligesom Ulige Numres video til ’København’ har vakt jubel hos københavnere i alle aldre, har ’Bor Her’ fået nye og gamle Nordvestborgere til at nikke genkendende til både Raske Penges visuelle og tematiske fremstilling af deres kvarter.
Da nummeret blev lagt ud på YouTube, kunne flere fans spejle sig direkte i sangens tekst. Som en af dem skrev:
»Utrolig fedt dancehallnummer. Specielt når man selv er vant til at svede på Kösk og i 5A«.
Pato vakte også store følelser i cyberspace med sin tekst, der på en gang hylder og spidder dansk kultur. Én syntes, at den lød som »noget fra en børne-tv-udsendelse fra 70’erne, noget et par pædagoger har bikset sammen efter et par Tuborg i kantinen«. Andre opfattede den som inspiration til at putte Dannebrog tilbage i lagkagen.
»Jeg accepterede, at nogle havde taget patent på danskhed. Jeg finder mig ikke i det mere« som en lytter skrev i sin kommentar til videoen på YouTube.
Det er også mit Danmark!
Og spørger man Pato Siebenhaar selv, er de seneste ti års politiske styre en af grundene til, at flere og flere synger om det, de kommer fra. Det gælder i hvert fald ham selv.
»Det officielle Danmark – det Danmark, man kender i udlandet – er blevet lig med Pia Kjærsgaard og nogle værdier, jeg slet ikke kan forene med der, hvor jeg står«, siger han og tilføjer:
»Natasja sang om, at hun ville have Danmark tilbage. Min holdning er mere sådan ’Nej, Danmark er allerede mit’. Og jeg vil vise, hvordan mit Danmark ser ud«.
Raske Penges sang udspringer også af et ønske om at ændre opfattelsen af et sted, han holder af.
»’Bor Her’ skulle gerne vise, at Nordvest er andet end skyderier. Det er et sted, hvor folk fra alle mulige steder i verden har slået rødder og er glade for at være«.
Knap så bonderøv
Forfatter og ph.d. i musikvidenskab Henrik Marstal mener heller ikke, at det er tilfældigt, at en ny bølge af sange med hjemstavnen som tema skyller ind over Danmark netop nu, hvor Dansk Folkepartis rolle som regeringens støtteparti er ovre.
»Dansk Folkeparti tog patent på danskheden, og det gjorde, at mange danskere holdt lav profil med at give deres kærlighed til deres land og deres by til kende. Men partiet mistede terræn, og patentet udløb definitivt ved det seneste folketingsvalg. Nu er det igen blevet muligt at genforelske sig åbenlyst i sit land«, siger Henrik Marstal.
Han tilføjer, at hjemstavnssangenes popularitet også skyldes, at det nære og det lokale i disse år er noget, Danmark såvel som resten af Europa dyrker. Sidste år udgjorde danskproducerede numre for eksempel for første gang nogensinde mere end halvdelen af den samlede musikomsætning herhjemme.
»Uanset hvor globale vi bilder os ind at være, har vi alle sammen et sted, hvor vi hører til. Og det bekræfter tidens hjemstavnssange«.
Engang drømte musikerne om at slippe væk fra hjemstavnens snærende bånd. Sådan er det ikke nu, hvor kunstnerne besynger deres land og deres kvarter uden at længes den mindste smule ud mod den store verden.
Det skyldes netop, at globaliseringen har gjort, at verdens metropoler virker knap så forjættende, som de gjorde engang, mener Henrik Marstal.
»Der er ikke så meget bonderøv over provinsen længere. Jens Unmack fra Love Shop har jo skrevet meget om at komme fra Viborg til København, og da han voksede op i Viborg i 1970’erne, var der helt sikkert meget langt til København rent mentalt. Sådan er det jo ikke i dag, hvor adgangen til for eksempel internettet har gjort enhver provins mindre afsondret. Så jeg tror ikke, at den unge generation af musikere har helt det samme behov for at tage afstand fra det, de er vokset op i«.
»Min by er stor nok til mig«
Det synes Carl Emil Petersen egentlig selv, at han gør i ’København’. Han skriver i hvert fald om byen på godt og ondt i stedet for bare at hylde den, mener han.
Men samtidig tror han ikke, at han nogensinde forlader det sted, hvor han er født, hvor han har leget som barn, og hvor han i dag forsøger at finde ud af, hvad det vil sige at være ham.
»København har rigeligt at byde på. Jeg kan godt lide at rejse ud, men min by er stor nok til mig. Der er masser af sange at skrive her«.
fortsæt med at læse
