Mon de går rundt i Magtens Korridorer og spekulerer sig en angstneurose til over, at det ikke bare er håbløst umoderne at spille rock og rul, men nu også stigmatiseret af dem, som har adopteret det amerikanske skældsord rockister om folk med hang til guitar, bas og tromme? I fald den slags bekymringer trives i det københavnske femkløver, lader det sig ikke høre på det aktuelle, femte album fra Magtens Korridorer.
Bedrøvelige tekster
Det eneste imperium, der ikke falder her, må nemlig være det rockmusikalske af slagsen. For sandt at sige er der jo mere interessante ting at forholde sig til og hidse sig op over, end om mennesker kan lide den ene eller den anden form for musik. Vor kollektive undergang for eksempel.
Trods musikkens vitale og triumferende karakter er desillusionen stort set total i sanger Johan Olsens bedrøvet poetiske tekster. Som musikken er de blevet raffineret igen og igen siden det store gennembrud med ’Friværdi’ og ’Lorte parforhold’ tilbage i ubekymrede 2005.
Dengang levede vi på klods og de penge, man kunne hale ud fra hulrummet under den overbelånte skorsten. Den går ikke længere i den isnende trækvind efter finanskrisen.






























