Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det legendariske spillested Montmartre i København genåbnede for en kort bemærkning under Copenhagen Jazz Festival 2004. Her ses fra venstre Niels Lan Doky, Lisa Nilsson, Toots Thielemanns og Didier Lockwood. I aften starter et nyt kapitel i det legendariske spillesteds liv.
Foto: Jens Dresling

Det legendariske spillested Montmartre i København genåbnede for en kort bemærkning under Copenhagen Jazz Festival 2004. Her ses fra venstre Niels Lan Doky, Lisa Nilsson, Toots Thielemanns og Didier Lockwood. I aften starter et nyt kapitel i det legendariske spillesteds liv.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jazzklubben Montmartre genåbner i aften

I aften slås dørene op til en udsolgt koncert og en ny start for Montmartre.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I aften skal Montmartre i Store Regnegade i København stå sin prøve.

Ud over et par særarrangementer de seneste år er der ikke blevet spillet jazz i lokalerne siden 1976. Men nu genåbner det legendariske jazzspillested ikke bare for en enkelt aften.

Pianisten Niels Lan Doky og iværksætter Rune Bech har smidt deres spareskillinger i stedet, der igen skal lokke jazzens helt tunge drenge til at spille i de intime københavnske lokaler.

Samtidig skal Montmartre være rugekasse for spirende jazztalenter, præcis som det var det fra 1959 til1976.



Den danske trommeslager Alex Riel var en af de musikere, der blev ’udlært’ i den dunkle jazzklub:

»Det var min læreplads og har gjort mig til den trommeslager, jeg er i dag«.

Verdens bedste jazzklub
Op gennem 1960’erne dannede han i længere perioder fast rytmegruppe med bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen (NHØP) og blandt andre pianisterne Tete Montoliu og Kenny Drew.

Udenlandske musikere flyttede til byen flere måneder ad gangen og spillede på Montmartre med husets rytmegruppe.

»Det var fantastisk, for akterne var aldrig ens. Jeg kunne mærke på mit spil, at rutinen steg, fordi det var hver dag«.

Og Alex Riel er ikke sen til at kalde Montmartre verdens bedste jazzklub. Det var i København, man skulle være, hvis man ville være noget inden for musikken.

Lægehjælp uden betaling
Særligt en episode fra Montmartre popper op for Alex Riel, når han skal finde sit stærkeste minde frem. Og paradoksalt nok er det ikke en musikalsk oplevelse.

En aften var han på Montmartre som gæst for at høre pianisten Bud Powell. Bud Powell havde i forvejen ikke verdens bedste helbred, men denne aften sad han ude i køkkenet og spyttede blod i håndvasken og var virkelig syg.

Montmartres daværende ejer, Herluf Kamp-Larsen, ringede efter en læge, der straks kom. Lægen fik Bud Powell på benene igen, og Herluf Kamp-Larsen ville betale lægen for besværet. Men det ville lægen ikke høre tale om.

»Jeg har masser af plader derhjemme med Bud Powell og andre jazzmusikere. Det er rigelig betaling«, sagde lægen til jazzklubejeren og gav sit kort, hvis der skulle blive brug for ham en anden gang.

»Det var da fantastisk«, siger Alex Riel.

Et andet tydeligt minde var den lugt, der hang i tøjet, når man kom hjem efter en aften på Montmartre. Stort set samtlige retter var friturestegt.

Der var indbagt camembert med syltetøj, indbagte muslinger, rødspættefilet med pommes frites og forårsruller. Og så var der selvfølgelig den noget mere liberale rygelov.


»Jeg hængte altid mit tøj ud, når jeg kom hjem. Skulle man noget dagen efter, skulle man have vasket hår«, siger Riel.

Det bliver dog næppe nødvendigt at vaske hår, når man har været en tur på det genåbnede Montmartre, hvor menuen, inden musikken starter, nu leveres af michelinstjerne-restauranten Era Ora.

Museumsjazz eller moderne?
Åbningsaftenen byder på den amerikanske trommeslager Jeff ’Tain’ Watts, der leder et dansk/svensk all star band med blandt andre tenorsaxofonisten Tomas Franck, pianisten Jacob Christoffersen og bassisten Morten Ramsbøl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Morten Ramsbøl nåede hverken at komme på Montmartre, da det lå i St. Regnegade indtil 1976, eller da det flyttede til Nørregade, af den simple grund, at han var for ung. Så hans debut på Montmartre bliver lørdag aften på scenen.

»Jeg er enormt glad for, at jeg blev spurgt og føler mig superprivilegeret. Det er jo med en vis ærefrygt for stedet og historien«, siger Morten Ramsbøl.

Især tanken om, at NHØP, som Morten Ramsbøl kalder en slags »bassisternes Abraham«, slog sine første professionelle folder her, kan give ham gåsehud.

Hvordan Montmartre vil klare sig, eller om magien fra fortiden kan genoplives, ved Morten Ramsbøl ikke, men han er ikke kommet for spille museumsjazz.

»Der er lagt meget vægt på, at det ikke skal være et forsøg på at glorificere fortiden. Man vedkender sig den store arv, men vil også pege fremad«, siger han.

I tråd med det oprindelige Montmartre bliver musikerne hyret ind for flere aftener ad gangen. Nu dog ikke i uger eller måneder. De næste fem aftener spiller Morten Ramsbøl med Jeff ’Tain’ Watts.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden