Tønder Festival er langt ude. Så langt ude, at den næsten ligger i Tyskland. Tønder Festival er så langt ude, at masser af meget voksne mennesker går rundt på pladsen iført T-shirts med det diffuse slogan 'Handmade Music'. Det er, hvad de kalder musikken på Tønder: 'håndlavet'. Intim stemning Festivalen i marsklandet er så langt ude, at den sætter stort set alle andre hensyn til side for at fastholde en intim og fortættet stemning blandt 10.000 mennesker i fire dage. Publikum, medarbejdere, musikere, mediefolk, musik - Tønder Festival er så langt ude, at alle er lige, mens musikken spiller. Tønder Festival er så langt ude, at den har problemer med at få det til at hænge sammen, publikumsmæssigt og økonomisk i en tid, hvor festivalens kerne: folkemusik, roots, alternativ country, americana, indie-folk, bluegrass, blues, og hvad det nu hedder, er mere i vælten, end disse historisk funderede musikformer har været i årtier. I dag er disse genrer centrale elementer langt inde i popindustriens maskinrum. Alligevel havde sidste års Tønder Festival millionunderskud og må erkende, at den har vanskeligheder ved at tiltrække et yngre publikum. De grå hjelme, som årene har lagt rundt om 1970'ernes lyse hoveder, vidner om, at selv om de lever sundt ude på landet, må 68'erne notere sig en vis naturlig afgang år for år.
Man skal gå mindre Tiderne skifter. Det var især det, der blev talt om på den 38. udgave af Tønder Festival. Forandringerne. Naturligvis på meget forskellige måder. To midtjyske damer i 50'erne sad fredag i restaurant Fidler's Green midt på festivalpladsen og talte sådan her: »Man skal jo ikke gå så meget rundt, som man skulle før i tiden«. LÆS OGSÅDruknet festival holder sig oven vande »Næh, det er da rigtigt nok. Ja, eller som på Skanderborg! Der ku' der jo dæleme komme til at gå en halv time med at komme fra det ene sted til det andet. Hold da kæft, hvor vi gik«. »Ja, når det hele nærmest er samlet, er der ikke så mange af de gode koncerter, man går glip af«, erklærede den ene hen over den rødternede dug i kroteltet, hvor de nød det slagkraftige frokosttilbud: to stk. smørrebrød med en øl og en snaps for en hund. »Mja, men så meget godt er der nu heller ikke, når man sådan sidder og sætter krydser i programmet«, svarede den anden dame. De unge og de gamle Festivalens pr-apparat talte i et noget andet sprog om forandringerne i programmet: »Den traditionsrige internationale festival har godt fat i de nye tendenser og præsenterer en lang række yngre kunstnere, der befinder sig i det levende felt mellem folk, roots, indie-rock, alternativ country og singer-songwritergenren«, hed det selvbevidst fra Tønder før festivalen om bookningen af nyere internationale navne som The Low Anthem, Deer Tick, Cody, Ahab, Deep Dark Woods, New Country Rehab, Adam Cohen m.fl.

De figurerede, næsten, lige så højt på plakaten som Tønder Festivals store traditionelt folkbaserede stjernenavne gennem årtier: Runrig og Oyster Band og dette års special event, The Guthrie Family - børn og børnebørn af den legendariske amerikanske folkesanger Woody Guthrie, der med veteranen Arlo Guthrie i spidsen fejrede den fædrene arv her i 100-året for Woody Guthries fødsel. En lang række danske folkemusikveteraner som Erik Grip, Benny Holst, Arne Würgler og Allan Olsen markerede også Woody Guthries runde dag med en koncert og en cd-udgivelse med danske fortolkninger af ikonets sange. Ikke overraskende er disse danske bearbejdninger noget tungere i røven end den satiriske amerikanske storytellers originaler.