Burial: 'Kindred'
Efter et par år, hvor den britiske dubstep er blevet opslugt af den amerikanske EDM-bølge (og ikke mindst af den aparte effektjæger Skrillex), satte en af den basmuterende London-genres pionerer dubsteppen tilbage på sporet – ind i en fremtid, der er begravet på forhånd.
Under navnet Burial har hemmelighedsfulde William Bevan siden sin selvbetitlede debut i 2006 arbejdede med dubsteppens grundskabelon udenfor klubnætternes intensitet og som en ingeniør bygget dystopiske lydkonstruktioner i spændingsfeltet mellem udvikling og forfald af det urbane rum.
'Kindred' er en kuldegysende oplevelse
På ’Kindred’ driver kompositionen som en spøgelsessymfoni gennem forpint soul, kuldslåede klange og rastløse klubrytmer. Burials egenartet dubstep noir skaber med sin dunkle kollage af susende lyde og små melodistumper en kuldegysende oplevelse, hvor stemmerne er taget til fange i maskinen, mennesket nødstedt i teknologien.
Men varmen dunker smukt som en lav puls. I det nænsomme klaver mellem det knitrende væv og i den manipulerede stemmes inderlighed under den kølige drivis af klangflader. Der er et åndedrag i algoritmernes binære styrtregn. Den er det, der gør os beslægtet.
LÆS ANMELDELSE
James Blakes foregangsmand sprænger sine egne rammerBurials komplekse dubstep er helt sikkert ikke lige så skæg og let antændelig som de arena-bragende EDM-variationer over dubstep, men en komposition som ’Kindred’ er en svimlende labyrint af lyd, der til gengæld gløder længe efter at natten er drevet over. Endnu en gang.
fortsæt med at læse
