Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fuld af soul. Butiksindehaver Christian Rygaard laver et klassisk 'backdrop' på dansegulvet.
Foto: Lars Just

Fuld af soul. Butiksindehaver Christian Rygaard laver et klassisk 'backdrop' på dansegulvet.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Soulet retro-retrokultur blomstrer i Danmark

Dyrkere af 'northern soul' synger med på 7-tommer-singler og sveder på dansegulvet.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det grå dansegulv er dækket af et fint lag talkum. Fødderne, der glider ind og ud mellem hinanden, tegner streger i det hvide pulver. De dansende bevæger sig ikke i par, men danser hver for sig. Helt opslugt af musikken. Flere synger med.

»And on a Monday I’m gonna love you. And on a Tuesday I’m gonna hug you. And on a Wednesday, Thursday, Friday, Saturday, Sunday gonna looove you«, vrænger Etta James hæst.

Lige foran dj-pulten danser 30-årige Helena Strömdahl. Hun spinner et par gange rundt om sig selv på talkummet, der gør overfladen ekstra glat, så hendes sorte bukser med svaj forneden blafrer, og hendes grønne ørenringe dingler. Helena Sandström fra Malmø er til daglig læge. Men mest af alt er hun soulie.

LÆS OGSÅ »Northern soul er ikke min fritidsbeskæftigelse. Det er min livsstil. Jeg identificerer mig ikke i første omgang som læge, men som soulie«, siger hun. Vi er til Backstreet Northern Soul Club på det gamle arbejderværtshus Haven lige ved Carlsbergs tappehaller bag ved Valby Bakke. I aften lægger det gulv til Workers Club Soul All Nighter – en aften dedikeret til northern soul, en subkultur, der var på sit højeste i 1970’ernes Nordengland. En retro-retro-bevægelse Northern soul var allerede dengang en retrobevægelse. Nu er den blevet det igen. En retro-retro-bevægelse.

En musik- og dansekultur, som de seneste to-tre år er vokset i Danmark, så den her i Valby trækker danskere, svenskere, briter og amerikanere ud på det talkumdækkede dansegulv.

»Det er subkultur og modkultur til nutidens glittede klubber og mainstreamens musik. Men hvor man dengang i 60’erne og 70’erne var mere ubevidst del af en subkultur, er det i dag mere selvbevidst. Den northern soul-revival, vi ser i dag, er del af en større fascination og interesse for vores nære fortid. Tiden fremstår som noget, der både er gammeldags og moderne på samme tid«, siger Kristian Handberg, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, der forsker i retrobevægelser og er ved at skrive en videnskabelig artikel om northern soul-renæssancen i Danmark.

Opstod i nordengland
For northern soul er langtfra noget nyt fænomen. Begrebet blev første gang brugt af en engelsk musikjournalist og pladebutiksejer i 1970 til at beskrive den musik, som hans nordengelske kunder efterspurgte.

Dengang mødtes den nordengelske arbejderungdom i industribyer som Manchester og Wigan på soulklubber for at danse til afroamerikansk soulmusik fra 1960’ernes USA.

Klædt i trompetbukser og poloshirts med påsyede soul klub-mærker samledes de i tusindvis for at danse sig svedende gennem natten til såkaldte allnighters, der først sluttede tidligt næste morgen.

Jeg identificerer mig ikke i første omgang som læge, men som soulie.



De unge nordenglændere var ligeglade med deres samtids musik. De ville hellere lytte til 1960’ernes soul, der handlede om ulykkelig kærlighed, havde et højt tempo, man kunne danse til, og en umiskendelig lyd af Motown.

Dansen var akrobatisk. En forgænger til breakdancen. Fuld af karatespark, spins og backdrops, hvor danserne tog gulvet i brug for at udføre de atletiske mooves.

Den bedste musik nogensinde
Midt på Havens dansegulv falder en fyr pludselig bagover med ryggen mod gulvet. Han tager fra med hånden. Og overkroppen flyder derefter i en glidende bevægelse – som en fjeder – op til sin lodrette position igen. Et perfekt udført backdrop.

Klokken er 24, temperaturen er steget adskillige grader og har fået både dj og dansere til at glinse af sved. Fra dj’en Sebastian Nilssons tinding løber to sveddråber ned mod hagen.

Han tørrer dem væk med ærmet af sin hvide poloshirt, inden han i mikrofonen præsenterer næste nummer, som han henter fra en af sine to store sportstasker fulde af originale 7-tommer-vinylsingler – flere af dem har han givet adskillige tusinde for.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sebastian Nilsson er ligesom Helena Strömdahl taget hertil i aften fra Skåne. Hans arme er fulde af blåtoptegnede northern soul-tatoveringer. Er man bidt af northern soul, er det helt normalt at rejse langt for at mødes med andre soulies, fortæller han.

Den 42-årige skåning opdagede selv musikken i slutningen af 1990’erne, da de første northern soul-arrangementer begyndte at dukke op i Danmark.

Særligt de seneste 2-3 år er fænomenet blevet større, og man kan i dag tage til northern soul-klubber hver måned i København og i Malmø, ligesom man kan købe de originale vinylplader på store soulforummer på nettet, og musikforlag genudgiver musikken på cd og mp3. I 2010 udkom filmen ’Soulboy’, ligesom endnu en spillefilm om fænomenet er på vej.

»Det her er noget af det bedste musik, der nogensinde er lavet. Nej, stryg det. Det ER den bedste musik, der nogensinde er lavet«, siger Sebastian Nilsson og klapper i takt til musikken.
Højtaljede bukser og sideskilning

Især musikken tiltrækker folk, der ikke engang var født i 1970’erne, fortæller en af aftenens andre dj’s, Kaspar Bredahl Rasmussen. Hjemme har han over 1.000 northern soul-singler – i aften har han taget 300 af dem med.

Han arrangerer soulklubber flere gange om året sammen med Backstreet, en dansk northern soul-klub, der blev stiftet i 1990’erne.

»For mig handler det om kærligheden til musikken. Teksterne taler til mig, og jeg bliver aldrig træt af at lytte til det. Jeg har spillet mange forskellige genrer som dj, men det er noget særligt over den analoge lyd i northern soul«, siger han.

Han er klædt i højtaljede bukser, og hans lyse hår er vandkæmmet med sideskilning. Ligesom de fleste af aftenens dansende gæster ligner han noget fra en anden tid.

En søgen tilbage til historiske subkulturer
Men hvorfor finder man pludselig på at dyrke en musikgenre og en stil, der optog arbejderungdommen i Nordengland for over 40 år siden? Spørger man lektor med speciale i musik og events ved Roskilde Universitet Fabian Holt skal en del af forklaringen findes i jagten på en mere autentisk fortid.

»Hvis en subkultur opstår i dag, når den at blive opdaget og blive til massemedieret mainstream på nettet, inden den overhovedet er blevet til en subkultur. Derfor søger man tilbage til de historiske subkulturer på jagt efter noget mere autentisk. En søgen efter nogle kulturelle trends, som alle ikke kender i forvejen«, siger han.

Ifølge retroforsker Kristian Handberg dyrker flere og flere 1960’erne og 1970’ernes populærkulturer – for eksempel 1960’ernes subkulturer som mods, skinheads og teddy boys.

Mange gange går et forhold mellem en soulie og en ikke-soulie ikke.

I aften står mods i Harrington-jakker med rødternet for og piger med højt franskbrødshår også og ryger på terrassen. Retrodyrkelsen i dag blevet meget mere specifik, siger han.

»Retrodyrkelsen bliver mere og mere sofistikeret. At vi nu ser en retro-retro-bevægelse som northern soul, viser, at det ikke længere er nok at dyrke eksempelvis 70’erne som en henkastet kultting. Det skal være noget meget specifikt«.

Plade til 10.000 kroner

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I baren står 31-årige Mia Munck og bestiller et stort glas postevand. Hun er klædt i en rødstribet knælang 60’er-kjole og er kommet til aftenens soulklub alene – ingen af hendes venner forstår, hvorfor hun lytter til gammel soul. »Her er man dedikeret til en anden tidsånd. Jeg elsker den stemning, der bliver skabt, når man dyrker den her tid sammen. Det er totalt niche – det bliver ikke mere niche end det her, vel?«, siger hun, før hun igen går ud på dansegulvet. Her står Helena Strömdahl stadig og danser. På lørdag fortsætter hun med at danse på sin egen northern soul-klub i Malmø, hvor hun også vender plader.



De fleste af hendes bedste venner er også soulies – for det er ikke alle, der fatter, hvorfor man for eksempel har lyst til at bruge flere tusinde kroner på en vinylsingle om sjælfuld ulykkelig kærlighed. »Mange gange går et forhold mellem en soulie og en ikke-soulie ikke. Pludselig vil man bruge 10.000 kroner på en single i stedet for et nyt køleskab. Det kan godt være svært for andre at forstå«. FACEBOOK



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden