0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Soulet retro-retrokultur blomstrer i Danmark

Dyrkere af 'northern soul' synger med på 7-tommer-singler og sveder på dansegulvet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lars Just
Foto: Lars Just

Fuld af soul. Butiksindehaver Christian Rygaard laver et klassisk 'backdrop' på dansegulvet.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det grå dansegulv er dækket af et fint lag talkum. Fødderne, der glider ind og ud mellem hinanden, tegner streger i det hvide pulver. De dansende bevæger sig ikke i par, men danser hver for sig. Helt opslugt af musikken. Flere synger med.

»And on a Monday I’m gonna love you. And on a Tuesday I’m gonna hug you. And on a Wednesday, Thursday, Friday, Saturday, Sunday gonna looove you«, vrænger Etta James hæst.

Lige foran dj-pulten danser 30-årige Helena Strömdahl. Hun spinner et par gange rundt om sig selv på talkummet, der gør overfladen ekstra glat, så hendes sorte bukser med svaj forneden blafrer, og hendes grønne ørenringe dingler. Helena Sandström fra Malmø er til daglig læge. Men mest af alt er hun soulie.

En musik- og dansekultur, som de seneste to-tre år er vokset i Danmark, så den her i Valby trækker danskere, svenskere, briter og amerikanere ud på det talkumdækkede dansegulv.

»Det er subkultur og modkultur til nutidens glittede klubber og mainstreamens musik. Men hvor man dengang i 60’erne og 70’erne var mere ubevidst del af en subkultur, er det i dag mere selvbevidst. Den northern soul-revival, vi ser i dag, er del af en større fascination og interesse for vores nære fortid. Tiden fremstår som noget, der både er gammeldags og moderne på samme tid«, siger Kristian Handberg, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, der forsker i retrobevægelser og er ved at skrive en videnskabelig artikel om northern soul-renæssancen i Danmark.

Opstod i nordengland
For northern soul er langtfra noget nyt fænomen. Begrebet blev første gang brugt af en engelsk musikjournalist og pladebutiksejer i 1970 til at beskrive den musik, som hans nordengelske kunder efterspurgte.

Dengang mødtes den nordengelske arbejderungdom i industribyer som Manchester og Wigan på soulklubber for at danse til afroamerikansk soulmusik fra 1960’ernes USA.

Klædt i trompetbukser og poloshirts med påsyede soul klub-mærker samledes de i tusindvis for at danse sig svedende gennem natten til såkaldte allnighters, der først sluttede tidligt næste morgen.



De unge nordenglændere var ligeglade med deres samtids musik. De ville hellere lytte til 1960’ernes soul, der handlede om ulykkelig kærlighed, havde et højt tempo, man kunne danse til, og en umiskendelig lyd af Motown.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden