Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
HVOR? Politikere i hovedstaden mener bl.a., at melodigrandprix kan brande Danmark og København i Europa. Adspurgt kan ingen dog huske, hvor det blev holdt i 2010. Det var i Oslo.
Foto: AP/ Kyrre Lien

HVOR? Politikere i hovedstaden mener bl.a., at melodigrandprix kan brande Danmark og København i Europa. Adspurgt kan ingen dog huske, hvor det blev holdt i 2010. Det var i Oslo.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Melodi Grand Prix bliver ingen pengemaskine for København

Politikerne tegner et forkert billede af den langsigtede økonomiske gevinst ved popfesten.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knap 237 millioner kroner.

Det er prisen, når København i maj skal holde melodigrandprix på Refshaleøen.

En ugelang folkefest med fællessang, pointgivning og konfettifyldt tv-show med op mod 170 millioner seere.

LÆS OGSÅ

Spørger man politikerne, der har været med til at bevilge nogle af de mange millioner, er melodigrandprixet ikke blot fest og lækker tv-underholdning. Det er også en investering, der kan bringe kroner og øre til Danmark, til København og hovedstadsregionen i fremtiden.

»Det er en investering i arbejdspladser både på kort og på længere sigt. Man får lyset rettet mod 'Copenhagen' som brand og får samtidig skabt flere turistarbejdspladser i hovedstaden i fremtiden«, siger eksempelvis regionsrådsformand i hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), der sammen med Region Hovedstaden har givet 10 millioner kroner til Eurovision og netop har bevilget yderligere 4,3 millioner til at dække en budgetoverskridelse.

Investering i fremtiden
Også på Københavns Rådhus argumenterer man for grandprix-millionerne med henvisning til de langsigtede økonomiske gevinster, man mener, det vil have for hovedstaden.

»Eurovision betyder, at København på lang sigt bliver brandet positivt, og dermed vil det være med til, at turister får øje på København og vender tilbage«, siger Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF).

Københavns Kommune har givet 14,5 millioner kroner til arrangementet.

»Det er en investering i fremtiden«, siger også Yildiz Akdogan (S), medlem af kommunens kulturudvalg og det økonomiske udvalg, der forventes at give en ekstrabevilling til Eurovision på 4,3 millioner i slutningen af måneden.

Alt for positivt billede
Men politikerne tegner et alt for positivt billede af det langsigtede økonomiske udbytte af det kommende Eurovision, konkluderer flere nordiske eksperter, Politiken har talt med.

Deriblandt professor Tommy Andersson fra Handelshøjskolen ved Göteborgs Universitet, der forsker i turisme og events, derunder musikfestivaler. Han understreger, at der selvfølgelig vil komme en umiddelbar økonomisk turismegevinst, for eksempel i form af øgede hotelovernatninger, under grandprixet.

Men på sigt er det en myte at tro, at Eurovisionen vil få kroner og øre til København og Danmark, mener han.

»Politikere og turistorganisationer snakker ofte om sådan en effekt ved sådanne events, men der findes ingen videnskabelige beviser for, at det leder til øget turisme eller jobs«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han bakkes op af Anne-Britt Gran, professor i kulturpolitik og kulturforståelse ved Handelshøyskolen BI i Norge.

»Når forskning viser, at ikke engang OL giver positive følgevirkninger på sigt, er det helt usandsynligt at forvente nogen effekt af en grandprixfinale«, mener hun.

Socialøkonom og forsker ved det norske forskningsinstitut Telemarksforskning Knut Vareide, der blandt andet forsker i den økonomiske effekt af offentlige støttemidler, mener, at det er umuligt at forudsige de effekter, som de danske politikere lægger frem.

»At sådan en event skulle skabe positiv branding, ved vi egentlig intet om. Og selv om det skulle gøre det, kan man intet sige om eventuelle følgevirkninger, da det er meget kompliceret at lave sådanne beregninger«, siger han.

Som at holde en fest derhjemme

Det, man med sikkerhed kan sige noget om, mener den svenske professor Tommy Andersson, er den positive effekt, grandprixet har på de mennesker, der bor dér, hvor det afholdes.

Han sammenligner Eurovision med at holde en stor fest derhjemme. Det koster penge, men når man står og skal rydde op dagen efter, var det det værd, fordi man selv og gæsterne fik en god oplevelse. »Den største effekt er for lokalbefolkningen, der oplever det som en fest i byen, har stor glæde af det og føler en vis stolthed«, siger han.

LÆS OGSÅ Spørger man politikerne, hvad de baserer de positive antagelser på, peger de blandt andet på turistorganisationen Wonderful Copenhagen, organisationen, der er en af hovedaktørerne bag Eurovision 2014. »Der er meget klare analyser af, at det kan generere arbejdspladser i fremtiden. Jeg har dem ikke liggende, men du kan ringe til Wonderful Copenhagen og få dem«, siger eksempelvis regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S). Gør man det, står det imidlertid klart, at Wonderful Copenhagen ikke har undersøgt langtidseffekten af at holde et melodigrandprix. Eksempelvis har man ikke undersøgt, hvilken effekt grandprixet i Parken i 2001 havde på sigt i form af turisme og jobskabelse.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Wonderful Copenhagen henviser i stedet til de umiddelbare effekter med op mod »80.000 overnatninger, en turismebaseret omsætning for op mod 125 millioner kroner og en værdifuld, global medieomtale og -synlighed, med blandt andet 170 millioner tv-seere«.



Men ’global synlighed’ blandt 170 millioner seere giver ikke nødvendigvis en langsigtet økonomisk effekt, siger professor Tommy Andersson.

»Det er sikkert rigtigt, at man får en global opmærksomhed, men jeg tror ikke, det giver nogen målbare effekter på turisme eller økonomi. Der findes i hvert fald ingen videnskabelige studier, der viser det. Derfor er jeg skeptisk over for det«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden