There’s many lost, but tell me who has won?/ The trenches dug within our hearts/ And mothers, children, brothers, sisters/ Torn apart. U2: Sunday Bloody Sunday. Historien er fuld af dem, blodpletterne. De røde plamager, der rammer deres samtid som et kollektivt chok. For senere at dryppe ned over historien som tårer så våde, at mindet altid føles påtrængende friskt.
Skulle vi alligevel med tiden glemme, fortrænge, kan vi altid søge tilbage og rammes som rekyl fra datidens skudsalver i kunst, skabt i vrede og afmagt. Som nu sangene, filmene, bøgerne og alle deres minder om det massemord på ubevæbnede civile, den britiske hær foretog i bydelen Bogside i den nordirske by Londonderry søndag 30. januar 1972. Den søndag, man i Irland lige siden har husket som Bloody Sunday, fordi den kostede 14 mennesker livet. I sidste uge sagde Storbritanniens nyvalgte premierminister, David Cameron, undskyld for massakren.
