0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Musikredaktør: U2 har tabt fornemmelsen for tidsånden

Bandet har den seneste måned haft travlt med at forklare deres iTunes-stunt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marcio Jose Sanchez
Foto: Marcio Jose Sanchez

Point of no return. Tim Cook, The Edge, Bono og Larry Mullen fejrer hinanden og giver U2's nye album væk. Herfra gik det galt.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har ikke været et godt efterår for U2.

I starten af september overrumplede de verden ved at give albummet ’Songs of Innocence’ gratis væk til alle iTunes-kunder i forbindelse med Apples lancering af iPhone 6. Det skulle give de irske superstjerner et ungt, nyt publikum og stemplet som klodens smarteste rockband i bredformat.

Men syv uger efter er det Bono, The Edge, Adam Clayton og Larry Mullen, der er taget med bukserne nede.

I fredags kom den første danske hitliste, efter at U2 nu har udgivet ’Songs of Innocence’ fysisk. De gik ind på en tredjeplads efter Folkeklubben og Leonard Cohen. På det amerikanske marked solgte albummet 28.000 eksemplarer den første uge. Det rakte til en 9.-plads.

Folk blev irriteret

Man kan sige, at det ikke er helt så elendigt, som det umiddelbart kan lyde for et band, der for fem år siden ellers solgte 484.000 af ’No Line on the Horizon’ på den første uge. For ifølge Apple er der trods alt over 80 millioner, der har lyttet til albummet, og 26 millioner har downloadet den gratis version.

Alligevel er de store armbevægelser en katastrofe for U2.

I skyggen af overvågningsskandaler blev folk irriteret og følte sig forulempet, da de opdagede, at U2 pludselig lå i deres musikbibliotek. Og ikke umiddelbart kunne fjernes.

I stedet for at se aerodynamisk cool ud gav de ufrivilligt en lektion i fejllæsningen af musikforbrugerne anno 2014.

Måtte undskylde på facebook

At anmelderne mildest talt var delte, at kolleger som Iggy Pop kritiserede dem, og at salgstallene er småskuffende er til at bære for et band, der i en musikjournalistisk håndevending ofte udråbes til the biggest band in the world.

Nej, det værste er, at de siden stuntet har lignet fire midaldrende mænd, der har tabt fornemmelsen for tidsånden.

I første omgang måtte U2 og Apple lægge en vejledning ud til alle dem, der ønskede at slette albummet fra deres bibliotek. I forbindelse med den fysiske udgivelse var Bono så ude og sige undskyld for den anmassende stil i en facebookchat med fans:

»Ups. Det er jeg ked af. Jeg havde den her smukke forestilling, og det løb af med os. Det sker tit for musikere (...) Der er meget støj derude. Og vi blev vist selv lidt støjende for at trænge igennem«.

Musikmagasinet Rolling Stone, der altid er parat til at værne om rockens sidste giganter, giver bandet forsiden og 8 siders taletid i det seneste nummer. Og en god del af spaltepladsen går med, at Bono forklarer, hvorfor U2 gjorde, som de gjorde.

Havd er en U2?

Det handler om jagten på »zeitgeist« og et nyt, yngre publikum, siger Bono og udlægger U2’s problem som en segment-analyse:

»Vi ledte efter en måde, hvorpå vi kunne bruge teknologien til at få vores sange ud til alle de folk, som måske ikke engang ved, at vi findes. Folk har jo gået på universitetet og er blevet færdige igen uden et U2-album«.

Men resultatet var på alle måder nedslående. Mens jeg skriver, genhører jeg albummet, og det er ikke blevet bedre siden. Det er lige så forceret som hele lanceringen. Og inde på siden www.whoisu2.com står en endeløs række af udsagn fra de sociale medier under den samlede overskrift:

»Hvad er en U2, og hvad laver den på min telefon?«.

U2 blev mødt med et skuldertræk og et fnis. Fordi de fulgte de gamle regler.

Bono ville så gerne herske over hele verden (og gøre den til et bedre sted). Men i dag kan man ikke tvinge sig til tronen, som man kunne, da U2 faktisk var konger. For et par dage siden meddelte iTunes oven i købet, at salget af downloads styrtdykker. U2 sidder i den forkerte vogn på informationsmotorvejen.

Hvordan man fanger de unge

I dag skal du fange de unge musikbrugere gennem sociale medier, YouTube og streamingtjenester. Er du en ældre elefant i rummet, er underspil nok en god idé.

Det handler ikke om, at det skal være gratis. Folk vil bare have fornemmelsen af, at de hægter sig på balloner, der stiger opad, og ikke blive dunket i hovedet med musik oppefra. Spørg bare Jay-Z, der sidste år gav et album væk til alle Samsung-kunder. Uden den store effekt.

I stedet for at larme burde U2 have hvisket langs de virale vandrør og været utilnærmelige. Det kunne have gjort dem interessante.

Nu endte de i rollen som et lille indslag i præsentationen af det, som alle de unge faktisk går op i og taler om i ugevis: ny teknologi. Tilbage er kun trøsten i gamle venners skulderklap.