Den 27-årige rapper Kendrick Lamar kan meget vel være manden, der høster prisen for 2015's bedst anmeldte album.
'To Pimp a Butterfly' blæser anmelderne bagover både herhjemme og i resten af verden med sin blanding af funk, jazz, hiphopbeats og ekvilibristisk rap kombineret med tekster, der i usædvanlig grad har noget på sinde.
Politikens musikredaktør Simon Lund sammenligner den 80 minutter lange oplevelse med en stor amerikansk roman i sin seks-hjertede anmeldelse, mens Jyllands-Postens Peter Schollert frydes over, at man »kan bruge timevis på at forstå – og måske misforstå – budskabet. Sådan er god kunst. Der gives ikke lette svar. I stedet vækkes spørgejørgen, og nysgerrigheden sættes i swing«.
LÆS INTERVIEW:Jeg føler mig som en outcast i musikbranchen
Soundvenues anmelder Kristian Karl skriver om albummet, at »Det er både religiøst, politisk og frem for alt personligt: Man får indtrykket af at være vidne til et virkelig frygtløst forsøg på at afdække egen tilværelse og eksistens«.
Kulturelt kontinuum
Berlingskes anmelder Michael Charles Gaunt kalder albummet svimlende ambitiøst og kvitterer med seks stjerner.
»Kendricks store genistreg her er, at han lykkes med at positionere sig i et afroamerikansk, historisk og kulturelt kontinuum, der starter helt tilbage ved Nat Turners blodige slaveoprør i 1830erne, fortsætter med borgerrettighedsbevægelsen i 1960erne og trækker tråde helt op til de voldsomme raceuroligheder i kølvandet på en hvid politimands drab på 18-årige Michael Brown i Ferguson sidste år«.
Også Ralf Christensen i Information kalder Lamars album »et smukt, vildt, ærefrygtindgydende stykke funky modstand« og stadfæster, at »Kendrick Lamar har skabt et politisk mesterværk. Han skyder med skarpt mod magten og racismen – og genopfinder både funk og sort stolthed«.
Løfter arven fra Curtis Mayfield
Det er ikke kun i Danmark, at anmelderne hylder rapperen fra Compton.
I magasinet Rolling Stone kan man læse, at albummet er »et mesterværk med flammende forargelse, dyb jazz og skånselsløs selvkritik«, i The Guardian bliver Lamar sammenlignet med 1970'er-ikoner som Sly and the Family Stone, Marvin Gaye og Curtis Mayfield på grund af hans dissektion af samtidens USA, mens man i Billboard glæder sig over, at Kendrick Lamar ikke blot prædiker, men også åbner for dialog om raceproblematikker og personligt ansvar med sit krævende projekt.
»Lamar spørger os, fordi han stadig leder efter svarene. For 'To Pimp a Butterfly' er ikke, trods de direkte deklamationer, smukke beats og ligefremme billedsprog, en bekendtgørelse, men en samtale«, roser anmelderen.
fortsæt med at læse
