Efter en uge, hvor danske musikfans er blevet stopfordret med rosende gloser og svulstige tillægsord fra anmelderne om albummet 'To Pimp A Butterfly', kan Roskilde Festival nu toppe med en live koncert med den 27-årige rapper fra L.A.'s hårde Compton-kvarter.
Men hvem er Kendrick Lamar egentlig? Rapperen, der er blevet kendt for sin mangefacetterede rap, for sin melodiske sans og de fængende tekster, der ikke går af vejen som hverken samfundskritik eller selvironi. En mand, hvis opstigning synes at være et eksempel på, at den amerikanske drøm stadig kan realiseres.
ANMELDELSE AF 'TO PIMP A BUTTERFLY'
Kendrick Lamar har skabt et hovedværk i amerikansk hiphopHan voksede op i Compotom, et hårdt kvarter i det sydlige Los Angeles, som den yngste af fire børn i en fattig familie. Kvarteret var præget af billig sprut, politiransagninger og salg af stoffer på gadehjørnerne. Men i stedet for at blive hængende fast som bandemedlem, har han brugt sin høje arbejdsmoral, sine forældres gode opdragelse og sit kendskab til det hårde miljø til at skabe et særligt kunstnerisk tekstunivers, som går imod mange af hiphoppens klichéer med jagten på bling-bling, lette damer og pimpede biler.
»Jeg har altid været lidt af en drømmer. Efter en af de her lange, vilde nætter i high school-tiden, sad jeg på mit værelse og stirrede op i loftet og tænkte over, hvad jeg kunne få ud af al den her galskab, hvis jeg nogensinde fandt noget, jeg elskede«, har Lamar sagt i et interview med The Hollywood Reporter.
Og fokus er stadig på det, han elsker: musikken. Han har ikke - trods sin popularitet - lagt navn til parfumer, til tøjdesign eller reklamer som eksempelvis Kanye West. I stedet går han efter eget udsagn målrettet efter at blive verdens bedste rapper og sangskriver. Og en af dem, der står for noget mere og større end blot mundtlig ekvilibrisme.
INTERVIEW MED POLITIKEN
Hiphoppens nye konge: »Jeg føler mig som en outcast i musikbranchen«Årets udgivelse
Han begyndte sin musikalske karriere som 16-årig, hvor han lavede et mix-tape med titlen 'Youngest Head Nigga in Charge (Hub City Threat: Minor of the Year)' under kunstnernavnet K-Dot. Siden turnerede han med vestkystrapperen Game, optrådte i musikvideoer sammen med Lil' Wayne og arbejdede sammen med store navne som Dr. Dre, Drake, Busta Rhymes, og i 2009 begyndte han at optræde under eget navn.
I 2011 udgav han sit første album med titlen 'Section 80', som fik flot kritik.
Fakta
Det store pladegennembrud kom med 'good kid, m.A.A.d city' i 2012 og havde flere hits - som 'Swimming Pools (Drank)' (der handlede om alkoholisme i Lamars egen familie) og 'Bitch, Don't Kill My Vibe'. Albummet indbragte ham en stribe grammynomineringer i blandt andet kategorierne 'Bedste nye kunstner' og 'Årets album'.
Da han 16. marts i år udgav sit nyeste album 'To Pimp a Butterfly' tog karrieren dog et uventet og endnu større skridt opad. For rapperen fra L.A. indfrier her sine ambitioner i uhørt grad, og anmeldere verden over var ved at falde over hinandens ben for at kalde det årets udgivelse.
LÆS ARTIKEL
Anmelderne falder for rappers overraskelsesangrebMed nærmest afvæbnende jazzede, funky toner og en tilbagelænet sound rapper han her indigneret om, hvordan samfundet og nutidens vilkår for sorte først forandrer sig, når sorte får selvrespekt.
Som han sagde i et omdiskuteret interview i Billboard for nylig: »Når vi sorte ikke har respekt for os selv, hvordan kan vi så forvente, at hvide respekterer os? Det starter indefra. Gå ikke bare i en demonstration, begynd ikke bare at hærge - det starter indefra«.
Kendrick Lamar slår streaming-rekord på SpotifyKendrick Lamar bor trods berømmelse og solid indtjening i en lejlighed ikke langt fra Compton, og han står gerne op klokkken 5 om morgenen for at komme i gang med at nedfælde sine ideer og løbe en tur, inden han tager til studiet for at lave musik.
Han er sammen med den samme kvinde, som han blev kærester med lige efter high school, han ses sjældent på natklubber, og han har ikke røget en joint eller rørt alkohol, siden han var teenager. Han kan meget vel være 'the hardest working man in hiphop'.
Modvilje overfor koncerter
Men ikke alt arbejdet er en lige stor glæde for ham. Det er skabelsen af musikken, af de historier han rapper om, der betyder noget. Derfor har han kaldt det »bittersødt« at opleve sit nye album udkomme. For så står den på år med turneliv og gentagelse af de samme numre om og om igen.
»Min fornøjelse ligger i at skabe musikken. Så snart den er udkommet med stregkoder på, så er det faktisk ikke sjovt mere«, har han sagt.
Den modvilje kunne anmelderne dog ikke mærke, da Kendrick Lamar sidst gav koncert på Roskilde Festival i 2013. Selv om publikum stod som sild i en tønde i Arena-teltet, var det trængslerne værd, mente kritikerne.
Fra Politikens anmelder Kim Skotte lød det dengang - nærmest profetisk:
»Hans talent er gigantisk, hans rap har det smukkeste flow, hans sko var flotte røde Nike, og som han selv siger, så bliver det kun større fra nu af«.
LÆS ANMELDELSEN AF KONCERTEN
Lige ud af Compton og durk ind i hjertetfortsæt med at læse


























