Alphabeat-forsangers sødmefyldte popmusik er umanerligt godt selskab

Solo. Stine Bramsen solodebuterer med ep'en 'Stine Bramsen'.
Solo. Stine Bramsen solodebuterer med ep'en 'Stine Bramsen'.
Lyt til artiklen

Teknisk set er det delvis gammel vin på nye flasker, når Alphabeats Stine Bramsen solodebuterer med en ep, hvor halvdelen af sangene har været ude siden sidste år.

Men når helhedsindtrykket alligevel står stærkere end frustrationen over benævnte vin, skyldes det, at niveauet er virkelig højt. Kun den underligt generiske ballade ’Not What I Came For’ falder for alvor igennem, ligesom den blødt soulede ’Fall Apart’ bliver lidt for Quadron Light i sit udtryk.

Ulige Numre er blevet en lidt for velsmurt rockmaskine

Men! Resten af tiden er Bramsen umanerlig godt selskab. Fra ’Move Forward’s hilsen til Stardusts ’Music Sounds Better With You’ over den uimodståelige ’Prototypical’ til den nyeste single ’Karma Town’ får hun i hvert fald slået fast, at hun er noget nær urørlig herhjemme, hvad angår organisk, energisk og sødmefuld popmusik.

Pernille Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her