Hello. It’s me. I was wondering if after all these years ...
Adele har skabt et hit, der i første omgang lyder som blot endnu en forglemmelig powerballade om hjertesmerte designet til at vise hendes stemmes enorme register fra det skrøbeligt hviskede til det fuldtonede. Men bag al dens romantiske patos, sorg og stormfulde følelser, er Adeles ’Hello’ i virkeligheden ren hjernegift. Man lægger ikke mærke til det, men første gang man hører den, kortslutter den noget dybt inde i én, anden gang kan hjernen ikke andet end at synge med, og derefter kører ’Hello’ i heavy rotation mellem synapserne nat og dag. Hvad enten man vil det eller ej.




























