Foto: MORTEN LANGKILDE
Musik

Rytmekons efter kritik af klaverspil med numsen: De studerende skal have en skabende dimension også

Der er kommet for meget fokus på kreativitet i stedet for håndværk, lyder kritikken af Rytmisk Musikkonservatorium. Samtidig er 10 lærere blevet fyret.

Musik

Det var en kradsbørstig kritik, de to unge jazzmusikere Andreas Svendsen og Matthias Petri luftede i Politikens iByen-tillæg sidste uge i et interview, hvor de fortalte om, hvorfor de har byttet det danske rytmekonservatorium ud med en masteruddannelse i jazzmusik på Manhattan School of Music.

Kritikken af den danske musikuddannelse handler om det paradigmeskift, som uddannelsen gik igennem for fem år siden, da man ændrede optagelsesprøven fra at handle om at være en dygtig musiker til en original kunstner.

LÆS INTERVIEW:

I interviewet lød det fra Svendsen og Petri, at:

»Man sorterede håndværket fra«.

»Vi fik at vide, at en god basal musikalsk uddannelse forurenede det kunstneriske udtryk«.

Og så den mest spektakulære: At en medstuderende i protest mødte op til en time og spillede klaver med numsen. Og tilmed blev rost for sin kreativitet.

Siden da har debatten kørt på de sociale medier, hvor især musikere og jazzkendere har diskuteret konsekvensen af rytmekonservatoriets omlægning.

Henrik Sveidahl, du er rektor på skolen, hvad siger du til kritikken?

»Vi lever i et globaliseret uddannelsesmarked, så det er helt naturligt at rejse ud og tage en master i udlandet. Det er virkelig godt, og vi er stolte af dem. Da de her to musikere gik hos os for 3-4 år siden, var vi lige overgået til den nye ordning, så vi var i en overgangsperiode med to virkeligheder og to sideløbende værdisæt«.

En ting er skiftende værdisæt. Men at rose folk, der spiller klaver med numsen?

»Jeg forstår godt det underholdende i den anekdote. Det lyder helt tåbeligt. Jeg har været tilknyttet konservatoriet i 25 år og rektor i 11, og jeg har aldrig set nogen spille med røven. Men jeg kan ikke udelukke, at der har været en kunstnerisk intention, og hvis der har været det, kan det jo godt have været relevant. Det vigtige i denne her diskussion er, at de to musikere, der kritiserer os, elsker den mere traditionelle jazz og følte ikke, der var tilstrækkelig opbakning til den genre, og derefter kom ind på verdens bedste skole for lige præcis den type jazz. Det er en succeshistorie«.

Men hvorfor kan man ikke udvikle sig som jazzmusiker hos jer?

»Vores skole er ikke længere drevet af et fælles pensum, som alle skal gennem, men på de studerendes egen kunstneriske profil og drivkraft. Den måde, man udvikler kunst i dag, handler om at finde sit eget udtryk og kunne skabe sig en professionel praksis og en plads i branchen. Jeg køber ikke den med, at niveauet er faldet. Vores ansøgertal er fordoblet, og det er i stigende grad udenlandske studerende, der søger os«.

Men det er vel ikke et kvalitetsstempel i sig selv, at flere søger?

Jeg har været tilknyttet konservatoriet i 25 år og rektor i 11, og jeg har aldrig set nogen spille med røven. Men jeg kan ikke udelukke, at der har været en kunstnerisk intention

»Hvis vi havde problemer med fagligheden, ville vi jo blive valgt fra. Konkurrencen er blevet større, og vi vil have alle den rytmiske musiks udtryksformer med, ikke kun jazzen, men også poppen, den elektroniske musik, hiphop og rock. Husk på at vores studerende selv skal ud og skabe deres job. Vi vil have musikere, der arbejder aktivt med samtidskunsten, ikke kulturbevaring. Der er masser af jazz hos os, men ikke så meget klassisk jazz som før i tiden«, siger rektor Henrik Sveidahl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Musiker: »Radikalt skifte«

Musiker Nana Jacobi, der selv har gået på rytmekonservatoriet i København, har fulgt debatten nøje.

»Da jeg selv gik på skolen, var jeg sindssygt frustreret over, at det hele var så håndværksorienteret. Ingen spurgte mig i de fem år, jeg gik der: Hvilken kunstner er du? Hvad vil du skabe? Hvilken kunst bor inde i dig? Samtidig er der en splittelse i musiklivet lige nu, hvor en del af det traditionelle jazzmiljø føler, at verden vender dem ryggen, fordi spillestedet Jazzhouse virker mere indie-orienteret, og Rytmekons ikke har helt så meget jazzfokus mere«.

Hvad tænker du så om den nye linje med mindre fokus på det håndværksmæssige?

»Jeg har stor respekt for, at de har ryddet op og er startet forfra på en ny måde. Det er radikalt. Men det lyder næsten som om, de er gået fra den ene pol til den modsatte yderpol. Der findes musikere, som har mest fokus på håndværket, og musikere som har mest fokus på kunsten og det skabende. Man kan overveje om det ene udelukker det andet, eller om det er muligt skabe en skole der favner begge dele«.

Hvad er det problematiske ved at fokusere på originalitet frem for håndværk?

»Nu optages man alene ud fra kunstnerisk originalitet. Så bliver vi nødt til at diskutere, hvad originalitet er for en størrelse. For når optagelseskravene er så udefinerbare, bliver det jo meget afgørende, hvem der sidder i optagelsesudvalgene. Og de undervisere, der er på stedet, ligner altså hinanden ret meget. Langt de fleste af dem er folk fra den eksperimenterende jazzscene, som spiller med hinanden og er en slags musikalsk familie. Det er vigtigt med en broget flok, der lytter forskelligt«, mener Nana Jacobi.

De skabende dimensioner er vigtige

Prorektor for rytmekonservatoriet, Hanne Boel, forsvarer den nye retning for skolen og forklarer, hvorfor der er blevet fyret 10 lærere - for eksempel hørelærere og harmonilærere.

»Vi har været gennem en sparerunde, efter den nye regering trådte til. Samtidig er uddannelsen lagt om, og der er nogle fagområder, som ikke eksisterer mere. Hørelære er ikke længere noget, alle behøver lige meget undervisning i. Det samme med musikteknologi, hvor vi heller ikke har klasseundervisning mere. Vi kigger på den individuelle studerende i stedet. Samtidig vil vi kunne reagere på det dynamiske og forandringen i musikken og hive folk ind udefra, når der sker noget nyt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor er det vigtigere at være original end en stærk håndværker?

»De skal kunne få et langt liv i musik. Derfor er de nødt til at have en skabende dimension også. Men de skal selvfølgelig også være dygtige. Jeg sidder med eksaminer lige nu, og jeg må sige, at der sker fantastiske ting i samtidsmusikken, og niveauet har aldrig været højere i de syv år, jeg har arbejdet her«, siger Hanne Boel og slår fast:

»Vi har ikke sagt farvel til håndværket. Vi har sagt farvel til, at alle skal besidde det samme håndværksmæssigt, og så har vi skruet op for det kunstneriske udtryk, æstetikken og det skabende«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce